Gå til sidens indhold

Gribskov Kommune

Gribskov Kommune

Køkkenpersonale 37 timer ugentligt til Helsinge Børnehuse

Kok, ernæringsassistent, økonoma…..
Har du lyst til at være med til at etablere madordning med egenproduktion, så får du nu muligheden.

Vi er

  • En daginstitution der skal føde ca. 200 børn, fordelt på to matrikler (140/60), på sigt i to køkkener.
  • Ca. 45 personaler der også skal spise med
  • I gang med at etablere nye køkkener
  • Næsten klar til at etablere fuld forplejning hen over dagen – fire måltider

Vores vision er

At lave enkel, sund mad fra bunden – kvalitet frem for kvantitet
I den nye madordning ønsker HB at tolke kostrådene med følgende prioriteringer:

De daglige måltider skal være

  • Varierede, men altid indeholdende noget som vi ved børnene spiser – sammen med det nye/udfordrende
  • Så vidt muligt økologisk. Set i forhold til økonomi og bæredygtighed vil vi i nogle tilfælde prioritere danske/lokale råvarer over økologi.
  • Vi vil have ugentlige grøddage, ugentlige suppedage, ugentlige rugbrødsdage. Vi vil prioritere fisk og kylling over andet kød - og over kød vil vi prioritere grønt, bælgfrugt og fuldkorn.
  • Vi ønsker måltider der repræsenterer forskellige kulturer.
  • Vi ønsker at tage hensyn til diverse ønsker – halal, ingen svin, vegetar, pescetar, overfølsomheder osv. Men søger at de fleste måltider kan spises af alle.
  • Vi tilbyder mælk til morgenmaden, vand til andre måltider.
  • Der skal altid være plads til at lave en turmadpakke

Vi ønsker rutinerne omkring køkkenet/måltiderne som pædagogisk aktivitet – dvs. at der naturligt er børn i og omkring køkkenet altid, og at børnene inddrages så vidt muligt.

Du har

  • Stor lyst til at lave sund mad for børn
  • Viden om eller lyst til at sætte dig ind i regler for egenproduktion af mad til børn
  • Masser af ideer til varierede måltider
  • Lyst til at samarbejde med pædagoger, praktikanter, frivillige, forældre og BØRN, om mad og måltider
  • Viden om og lyst til at få ”forretningen” til at køre

Helsinge Børnehuse består af tre afdelinger: Boager - børnehave og vuggestue - og Væksthuset. De to huse er fordelt på Boagervej 16, 3200 Helsinge og Kongensgavevej 160, 3200 Helsinge.

Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere

og evt. besøge os, er du velkommen til at kontakte:
  • Dagtilbudsleder Lene Nygaard Otto på telefon 72 49 72 09 / mail lnyot@gribskov.dk,
  • Daglige pædagogisk leder i Boager vuggestue Vivi Schack Pedersen på telefon 72 49 65 71 / mail vscpe@gribskov.dk eller
  • Daglig pædagogisk leder i Boager børnehave Pia Mai Kann Jessen på telefon 72 49 74 44 / mail pmjes@gribskov.dk

Det praktiske

Ansættelse gerne pr. den 1. juli 2025.
Løn efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 18. maj 2025.
Ansættelsessamtaler 22. maj 2025.

Vi ser frem til at møde dig.
De bedste Hilsner
Helsinge Børnehuse

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.