Gå til sidens indhold
Billedet viser Thisted Kommune i en given situation. Klik for at gå til Thisted Kommune forside.

Dygtig og engageret pædagogmedhjælper til Østre Skole

Østre Skole søger en dygtig og engageret pædagogmedhjælper

På Østre Skole søger vi en pædagogmedhjælper til skolens SFO. Ansættelsen rummer desuden timer som støtte i skolens indskoling.

Om skolen

Østre Skole er en folkeskole med ca. 500 elever, der er opdelt i fire afdelinger; indskolingen, mellemtrinet, udskolingen samt specialafdelingen Flex. SFO’en huser pt. omkring 80 skønne indskolingsbørn.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der er:

  • inkluderende og anerkendende i sin tilgang og kan opbygge stærke relationer til eleverne.
  • fleksibel, omstillingsparat og mødestabil.
  • kompetent til at indgå i et professionelt læringsfællesskab med de øvrige kollegaer og ledelsen.
  • villig til at bidrage, så vi i fællesskab løser skolens kerneopgave bedst muligt.
  • idérig, positiv og kommer med et godt humør.
  • tolerant, ansvarlig og har respekt for andre.  
 

Om os

På Østre Skole arbejder vi ud fra Thisted Kommunes børne-og ungestrategi, der er grundlaget for vores tilgang til eleverne. Skolen er desuden en del af projektet ’Din Skole’ – der skal være med til at tydeliggøre skolens arbejde for at skabe lyst, læring og fællesskab.
Vi arbejder målrettet på at skabe et undervisnings- og læringsmiljø, hvor det enkelte barn kan udvikle stærke faglige og sociale kompetencer. Vi lægger stor vægt på gode relationer, og at der er en anerkendende tilgang blandt alle på skolen. Vi har desuden fokus på, at skolens mangfoldighed skal være en styrke, der medvirker til at skabe fællesskab samt forståelse for den verden, der er uden for skolen.

For at opnå et godt undervisnings- og læringsmiljø skal dagligdagen være præget af Østre Skoles værdier: 

Tolerance     Ansvarlighed     Respekt for andre.

Som skole er vi desuden engageret i projektet ”Thy til teknologi og makerspace”, hvor eleverne i Thisted Kommune bliver dannet og uddannet til at tænke, arbejde og agere kreativt og innovativt med analoge såvel som digitale teknologier.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil være fra 1. januar 2027 og efter gældende overenskomst. Der vil være tale om en fastansættelse på 29 timer om ugen. Det konkrete lønspænd oplyses forud for en eventuel ansættelsessamtale.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet børneattest.

Yderligere information

Ønsker du at besøge skolen, eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Nicolai T. A. Jensen 99 17 35 40 eller skoleleder Søren Østergård 99 17 35 24

Ansøgningsfrist den 25. november 2026 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 26. november 2026.