Gå til sidens indhold
Billedet viser Thisted Kommune i en given situation. Klik for at gå til Thisted Kommune forside.

Sagsbehandlende terapeut til Visitation og Hjælpemiddeldepot

Bliv en del af Visitation og Hjælpemiddeldepot i Thisted Kommune
Er du ergoterapeut eller fysioterapeut, og har du lyst til at prøve kræfter med sagsbehandling? - Så er det nu, du har chancen!

Vi oplever en stigning i ansøgninger om køretøjer - herunder el-køretøj. Vi søger derfor en engageret terapeut til 1 års vikariat med opstart 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.

Det primære fokus i arbejdsopgaverne vil være på nedbringelse af antal af ansøgninger om el-køretøj.

Du bliver en del af et stærkt fagligt team, der arbejder med en rehabiliterende tilgang og har fokus på tværfagligt samarbejde.

Hvad går jobbet ud på?

Som sagsbehandlende terapeut kommer du til at
  • Behandle ansøgninger om hjælpemidler og forbrugsgoder, herunder primært el-køretøjer
  • Planlægge borgerbesøg, sagsbehandle samt yde råd og vejledning
  • Udarbejde bevillinger og afslag i henhold til servicelovens §§ 112 og 113
  • Dokumentere i CURA Omsorg

Vi leder efter dig, der

  • Er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut
  • Har erfaring med lignende opgaver – eller lyst til at lære
  • Er selvstændig, faglig stærk og god til at skabe relationer
  • Kan samarbejde på tværs af afdelinger og med eksterne leverandører
  • Har styr på IT og er kommunikativt stærk både mundtligt og skriftligt
  • Har kørekort og mulighed for at køre i egen bil
  • Er udviklingsorienteret og nytænkende med henblik på effektivisering af sagsbehandling

Vi tilbyder

  • Et spændende job med ansvar og faglig udvikling
  • En grundig introduktion og løbende sparring fra kolleger og fagkoordinator
  • Et arbejdsmiljø med plads til humor og grin
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter fælles læring, gensidig respekt og høj faglighed

Arbejdstid

37 timer pr. uge eller efter aftale.

Tiltrædelse

1. januar 2027.

Løn og vilkår

Efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål,

er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Lotte Krabbe på mail loch@thisted.dk – skriv dine kontaktoplysninger, så bliver du ringet op.

Ansøgningsfrist

Mandag den 23. november 2026 kl. 23.59.

Samtaler

Torsdag den 26. november 2026.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.