Genopslag.
Tiltrædelse: 1. januar 2027Snedsted Skole er en overbygningsskole med tilhørende specialafdeling. Skolen er beliggende midt i det skønne Thy med lige langt til hav og fjord. Snedsted Skole rummer 360 elever i alment skoletilbud og 100 elever i specialtilbuddet Trombakken. I alt beskæftiger skolen ca. 90 medarbejdere fordelt på de to afdelinger.
På Snedsted Skole søger vi en engageret og kompetent afdelingsleder, der vil være med til at udvikle vores skole i tæt samspil med medarbejdere, elever og forældre.
Som afdelingsleder bliver du en del af ledelsesteamet og får en central rolle i både den daglige drift og den strategiske udvikling af skolen.
Dine ansvarsområder
- Ledelse af indskolingen
- Vikardækning og koordinering
- Skemalægning i samarbejde med skolens øvrige ledelse
- Skolens årskalender
- Maker Space overordnet koordinering og deltagelse i møder
Vores værdier
På Snedsted Skole arbejder vi ud fra et stærkt værdigrundlag, hvor
- Fællesskab er fundamentet – vi lykkes sammen
- Trivsel er en forudsætning for læring og udvikling
- Faglighed prioriteres højt – både hos elever og medarbejdere
- Anerkendelse og respekt præger vores samarbejde
- Tydelighed og nærværende ledelse skaber retning og tryghed
Vi forventer, at du som leder aktivt arbejder med og videreudvikler disse værdier i praksis.
Vi søger en leder, der
- Har relevant ledelseserfaring – gerne fra skole- eller fritidsområdet
- Er struktureret og stærk i planlægning og koordinering
- Udviser stort engagement og har en naturlig gennemslagskraft
- Er relationsstærk og formår at skabe tillid og følgeskab
- Arbejder anerkendende og inddragende
- Kan bevare overblikket i en hverdag med mange opgaver
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig lederstilling med stor indflydelse
- Et tæt og velfungerende ledelsesteam
- Engagerede og dygtige medarbejdere
- En skole med klare værdier og ambitioner for fremtiden
Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Det konkrete lønspænd
oplyses forud for samtalen.
Ansættelse
Stillingen ønskes besat pr.
1. januar 2027.
Ansøgningsfrist
15. oktober.
Samtale 1 afholdes den 4. november, og evt. samtale 2 finder sted den 10. november 2026.
Samtalerne finder sted på skolens adresse, Hovedgaden 5, 7752 Snedsted.
Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til skoleleder Mette Marie Dragsdal på telefon 99 17 34 30, ligesom
Snedsted Skoles hjemmeside kan besøges.