Synes du, at ledelse er noget, vi gør sammen? Elsker du at være en del af et hold? Tror du på, at planlægning og udvikling kan booste bosætning og turisme? Ser du grøn omstilling som nøglen til lokal vækst? Foretrækker du helhedsløsninger frem for silo-tænkning? Kan du lede 18 medarbejdere og samarbejde tæt med ledelsen for at drive afdelingen fremad? Så er det dig, vi mangler i Thy!Hos os får du
Du kommer til at stå i spidsen for en ny sektion, som består af to teams, der arbejder projektorienteret og hvor samarbejde på tværs af organisationer og vidensdeling mellem fagligheder er en del af vores DNA. Kommunikation og service er nøgleord for os, hvor dialog med borgere, erhvervsliv og rådgivere er en stor del af vores hverdag.
Vi kan tilbyde dig en afdeling, hvor alle medarbejdere og sektionsledere løfter opgaverne i flok og arbejder med et fælles ansvar. Vores styrke er vores samhørighed og vi kan give dig mere end "bare" en arbejdsplads.
Sektionens opgaver spænder bredt fra både den grønne omstilling til planopgaver og udviklingsopgaver. Vi udarbejder lokalplaner, kommuneplaner m.v., som sætter rammerne for byggeri og anlæg - for tiden er fokus især på den grønne omstilling, som er et område med stor strategisk og politisk bevågenhed og hvor vi vil være i front. Grøn Fremtid Thy er Thisted Kommunes grønne strategi og den der sætter rammen for vores arbejde – dette arbejde skal en ny sektionsleder fortsat være med til at drive frem.
Da det er et meget bredt felt med bl.a. biogasanlæg, VE, planlægning og klimarobusthed, forventer vi ikke, at du har kendskab til dem alle. Vi hjælper dig ombord i de fagligheder, der er nye for dig. Til gengæld håber vi, at du drømmer om og prioriterer
- at give sparring og finde gode, pragmatiske løsninger og prioriteringer af sager sammen med dine medarbejdere.
- trivsel og arbejdsmiljø, der sikrer gode rammer for dine medarbejderes opgaveløsning
- opbakning og støtte til medarbejderne i svære beslutninger og komplekse sager
- at sætte en klar retning for sektionen i samarbejde med medarbejderne.
Du bliver en del af et ledelsesteam med 6 andre sektionsledere, to chefer og en direktør. Organisatorisk hører sektionen under Thisted Kommunes Plan- og miljøafdeling. Du har personaleansvar for medarbejderne i sektionen, men skal sammen med de 3 andre sektionsledere og chefen i Plan og Miljø drive den daglige ledelse af afdelingen. Du får en bred berøringsflade med mange afdelinger, og bliver en vigtig sparringspartner. Fysisk bor sektionen i Hurup, i den sydlige del af kommunen. Her er hele det tekniske område samlet i et hus.
Vi forestiller os, at du
- har en relevant uddannelse
- har erfaring med eller interesse for ledelse.
- er nysgerrig på nye fagområder.
- har forståelse og erfaring for, hvad det betyder at arbejde i en politisk styret organisation.
- har evnen til at kommunikere klart og forståeligt både mundtligt og skriftligt.
- kan se sagerne fra flere perspektiver og kan finde løsninger, der tilgodeser flere interessenter.
- kan indgå konstruktivt i tværfaglige sammenhænge og løse opgaver selvstændigt.
Ny i Thy?
Thisted Kommune er en geografisk stor kommune, men her er du altid tæt på naturen, fjorden eller havet. Her møder du nærværende lokalsamfund - hver med sin karakter og styrke. Thy rummer det hele - børnefamilier, iværksættere, tilflyttere, tilbageflyttere og her er også plads til dig. I Thy står vi sammen om et rigt og varieret forenings- og kulturliv. Lige fra små foreninger og fællesskaber i lokalsamfundet, til vores egen afdeling af Statens Museum for Kunst. Alt det og meget mere får du med kvit og frit.
Tiltrædelse
1. april 2026 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.
Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt chef for Plan og Miljø Kim Daniel Larsen på telefon 99 17 21 47.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgningsfrist
Mandag den 23. februar 2026 kl. 8.00.
Vi forventer at holde samtaler torsdag den 26. februar 2026.