Gå til sidens indhold
Billedet viser Thisted Kommune i en given situation. Klik for at gå til Thisted Kommune forside.

Pædagoger - se her: Bjergbos specialiserede afdeling mangler dig!

Er du pædagogen eller PAU’en der brænder for, at mennesker med helt særlige behov får et meningsfuldt liv, der giver stjerner i øjnene?
Så kan det være dig, der skal være en del af Bjergbo’s specialiserede afdeling!


På Bjergbo har vi 9 borgere med høj normering og særlige behov der kræver dig, der trives med den specialiserede indsats, det kan være 1:1, 2:2 eller 2:3. Uanset normering, er det en indsats der har fokus på at skabe en dagligdag for borgeren, fyldt med høj faglig kvalitet og menneskelig omsorg.
Hos os får du mulighed for at arbejde med voksne borgere med psykiske funktionsnedsættelser og komplekse problemstillinger. Vores faglige og teoretiske metoder er funderet i KRAP og  neuropædagogik.

Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring i det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde i afdelingen – du tilbydes følordning, introprogram, kollegial sparring og opfølgende samtaler med nærmeste leder.
  • Et job i et spændende og aktivt botilbud, hvor dit engagement, din faglighed og indsats vil gøre en forskel for borgerne.
  • At blive en del af en faglig stærk og erfaren tværfaglig personalegruppe, der har en masse viden, kompetencer og erfaringer at dele ud af, men samtidig også er interesseret i den viden og de input du kommer med.
  • Mulighed for udvikling gennem undervisning & sparring. På Bjergbo tilbydes kurser og efteruddannelse i neuropædagogik, KRAP, dokumentation, og medicinhåndtering mv.
  • Et stort fokus på bæredygtig mødeplanlægning. PT- kører vi en forsøgsordning hvor vi har en daglig overbemanding, for at dække akutte sygemeldinger, give plads til skriftlige fagdokumentaion og mulighed for beboeraktiviteter. Vi arbejder med skiftende arbejdstider, dag og aften - samt pt. hver anden weekend.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog eller PAU. Det er et stort plus hvis du har erfaring med - og lyst til - at arbejde tværprofessionelt på det specialiserede område med borgere, som har funktionsnedsættelser og komplekse problemstillinger.
  • Sætter pris på - og bidrager positivt til - vores arbejdsmiljø. Vores arbejdsmiljø er vigtigt, og vi vil gerne, at du har et godt humør, er anerkendende, ser muligheder og kan sige til og fra, hvor det kræves.
  • Vil bruge dine personlige og faglige kompetencer til, i samarbejde med dine kollegaer, at sikre borgernes trivsel og udvikling. Det kræver bl.a. at du er anerkendende i din kommunikationsform, er loyal over for beslutninger, kan give og modtage feedback samt dokumentere din faglige praksis.

Om Bjergbo

På Bjergbo bor 30 voksne beboere med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. På Bjergbo vægter vi at bevare den enkeltes mulighed for et meningsfuldt hverdagsliv, præget af personlig autonomi og integritet.
Dagligdagen afspejler indsatser der tilstræber omsorg, pleje, træning og udvikling. Beboerne har egne lejligheder fordelt på 4 huse, opdelt i Special og Almen.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen er den 1. august 2025 eller før hvis mulig.
Efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Lige nu søger vi to faste stillinger i vores specialteams – i udgangspunktet 37 t./ugen, med mulighed for deltids-ansættelse ned til 30 timer.

Vil du vide mere?

Kontakt Leder af Bjergbo, Ane Kirk på 24 83 78 94.
Ansøgningsfrist den 23. juni kl. 08:00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 26. juni ml. Kl. 8-15