Gå til sidens indhold
Billedet viser Thisted Kommune i en given situation. Klik for at gå til Thisted Kommune forside.

Dansklærer til Nors Skole

Nu har du mulighed for at blive en del af en grundskole, der kan profilere sig med et fedt arbejdsfællesskab, dejlige børn, gode fysiske rammer og en stor lokal opbakning …

Vi søger en dygtig og engageret lærer til at varetage dansk i vores kommende 1. klasse.

Stillingens indhold

  • Dansklærer i vores kommende 1. klasse
  • Kristendom 1. klasse
  • Klassens tid 1. klasse
  • Tidlig Læsehjælp (TLH) i egen 1. klasse
  • Delt klasselæreropgave for 1. klasse (varetages sammen med klassens matematiklærer)

Derudover vil du kunne komme til at varetage andre fag i 1. klasse og på andre klassetrin.

Har du udover ovennævnte kompetencer indenfor musik eller natur/teknik vil dette kun være et plus - men ikke et krav.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er læreruddannet med kompetencer indenfor danskfaget.
  • Besidder gode samarbejds- og relationskompetencer over for både voksne og børn.
  • Har et anerkendende børne- og menneskesyn, hvor der tales med hinanden og ikke til hinanden.
  • Er engageret og formår at skabe et positivt og motiverende lærings- og arbejdsmiljø.
  • Har gode refleksive og kommunikative evner, der bruges som en del af en åben og tillidspræget dialog med kolleger, ledelse, elever og forældre.
  • Evner at bedrive god klasserumsledelse.
  • Tager medansvar for det sociale samspil på arbejdspladsen.
  • Bidrager med et positivt livssyn, gå-på-mod og godt humør.

Du vil blive en del af

En attraktiv og udviklingsorienteret arbejdsplads præget af åbenhed, tillid, tryghed, engagement og et godt arbejdsmiljø. Vi har i flere år ligget i top blandt kommunens skoler i forældretilfredshedsundersøgelse. Desuden plejer vi også, at score højt på elevernes årlige trivselsundersøgelse.

Du vil få dejlige kolleger, der er klar til at tage imod dig med al den hjælp, du har behov for. For det er sådan vi er og ønsker at være på Nors Skole. Vi støtter og hjælper hinanden i det professionelle læringsfællesskab.

Nors skole er en grundskole med et stabilt elevtal på omkring 135 elever – et elevtal der også ser godt ud i fremtiden. Alle lærere er en del af en delt klasselærerordning, hvor dansk og matematiklærer varetager klasselæreropgaven sammen.

Skolen er fint placeret midt i byen med både børnehave, idrætshal og købmand helt tæt på.

Vi har gode fysiske rammer på skolen – både indenfor og udenfor. Pæne og velfungerende lokaler udstyret med interaktive smartboards samt traditionelle whiteboards. Vi har enestående udearealer med masser af plads til både leg og læring. Nationalparken og Nors Sø ligger tæt på, hvilket ofte inddrages i vores skoleaktiviteter.

Vores pædagogiske og menneskelige ståsted i mødet med børn og forældre

Vi ønsker at alle børn mødes i øjenhøjde ud fra tanken om, at vi skal have hver enkelt elev på sinde, så vi understøtter barnets sociale og faglige udvikling.
Trivsel og læring går hånd-i-hånd som hinandens forudsætninger. Derfor er det helt centralt, at vi hjælper børnene med at lykkes i både de sociale og faglige fællesskaber.

Vi tror på, at direkte dialog og forventningsafstemning med børn og forældre er vigtig for at skabe de bedste rammer for børnenes læring.
På Nors skole arbejder vi for, at forældre, børn og personale har et fælles sprog og tager et fælles ansvar på sig i forhold til børnenes læring og trivsel.

Du kan læse mere om Nors Skole på skolens hjemmeside www.nors-skole.aula.dk.
Ligeledes kan du få et godt indblik i skolens aktiviteter på facebookgruppen ”Nors skole”.

Er du interesseret i at blive en del af vores arbejdsplads, er du også meget velkommen til at komme på besøg eller kontakte telefonisk, så du kan få et større indblik i, hvem vi er, og hvad vi står for.

Timetal

Der er tale om en 100% fast stilling – men med mulighed for 80% ansættelse, hvis dette ønskes.
Ansættelsesstart den 1. august 2025

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Ved eventuel samtale bedes der om samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansøgningsfrist

Tirsdag den 3. juni 2025
Samtaler forventes at finde sted den 10. eller 11. juni 2025.

Ansøg stillingen via Thisted kommunes hjemmeside!

Henvendelse ifm. spørgsmål og evt. ønske om besøg på skolen kan ske til

Skoleleder Mogens Overgaard på telefon 99 17 33 51 / 22 44 62 40 eller mail: mov@thisted.dk.