Thisted Kommune søger to engagerede børne- og ungerådgivere i forbindelse med udvidelse af afdelingens målgruppeBrænder du for at hjælpe familier med at finde vej og tage ansvar for et godt liv? For at give børn og unge med særlige behov den støtte og hjælp, de har brug for? Får du energi af dagligt at have kontakt med mange forskellige mennesker i forskellige livssituationer?- Har du en uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler?
- Har du erfaring inden for børne- og ungeområdet?
Vi står midt i en spændende udvikling! Børne- og Familierådgivningens målgruppe er nu udvidet til også at omfatte børn og unge med betydelige funktionsnedsættelser og handicap. I forbindelse med denne udvidelse søger vi to dygtige børne- og ungerådgivere til vores Børne- og Ungegruppe.
Har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt team, der arbejder med at inddrage børn, unge og deres familier i deres egen sag og fokusere på målrettede afdækninger og indsatser? Så skal du læse med her.
Hvem er vi?
Børne- og Familierådgivningen arbejder målrettet for at sikre trivsel, udvikling og støtte til alle børn og unge i Thisted Kommune, i overensstemmelse med intentionerne i Barnets lov. Vi stræber efter at skabe de bedste betingelser for børns og unges livskvalitet ved at sikre deres rettigheder, inddrage dem aktivt i beslutningsprocesser og tilbyde skræddersyet støtte, der fremmer deres individuelle potentiale.
Vi er en afdeling, der vægter faglig og personlig udvikling højt. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling, teamsupervision og tæt ledelsesmæssig støtte. Vores arbejdsmiljø er dynamisk og omfavner forandring og udvikling. Vi giver plads til forskellighed, humor og et godt kollegialt fællesskab. Alt i alt tilbyder vi et spændende, alsidigt og udfordrende arbejde. Ved en rundspørge udtaler kollegaer:
- ”Vi arbejder med en høj faglighed i afdelingen, hvor du bl.a. får mulighed for at bidrage med din viden på området, samt udvikle dine socialfaglige kompetencer”
- ”Der er synlige og nærværende ledere, som altid forsøger at stå klar med en hjælpende hånd og lyttende øre”
- ”Det er en afdeling hvor det opleves at ledelsen har en stor tillid til sine medarbejder. Man går ikke på arbejde med følelsen af at man bliver kontrolleret eller målt og vejet, men modsat at der er tillid til ens faglighed og kompetencer til at arbejde med udsatte familier og børn/unge som man møder. Samtidig er der plads til faglige refleksioner og læring i både mellem kollegaer og med ledelsen når ikke tingene går som håbet/forventet”
- ”Der er altid kollegaer til at hjælpe en, om det er fagligt eller personligt og der er plads til at stille spørgsmål og masser af rummelighed”
- ”Du vil få kollegaer i verdensklasse – de er både omsorgsfulde, sjove og dygtige. Der er plads til forskellighed. Der er plads til at turde at sige ”nej, jeg er ikke enig””
Hvad tilbyder vi dig?
Som en del af afdelingen bliver du en vigtig brik i arbejdet med barnets lov og myndighedsarbejdet i Børne- og Familierådgivningen.
Vi tilbyder
- En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for børn, unge og deres familier
- Mulighed for faglig udvikling, både gennem sparring og efteruddannelse.
- Et stærkt fællesskab med engagerede og kompetente kollegaer
- Frihed til at tænke nyt og bidrage med idéer, der kan løfte indsatsen for vores nye målgruppe
Dine primære arbejdsopgaver består i
- Myndighedsarbejde indenfor Barnets Lov – samarbejde med og etablering af særlig støtte til udsatte børn, unge og deres familier
- Arbejde med fokus på borgernes ressourcer og hjælpe dem til at blive agenter i eget liv – hjælp til selvhjælpsprincippet
- Aktiv inddragelse af børn/unge, deres forældre og netværk i opgaveløsningen
- Tæt tværfagligt samarbejde med blandt andet skole, dagtilbud, sundhedsplejen og PPR
Vi forventer, at du
- Har en relevant uddannelse inden for det sociale område (Socialrådgiver eller socialformidler).
- Har stærke kommunikative evner og et mentaliserende mindset
- Er dygtig til at skabe overblik i en travl hverdag og arbejder systematisk ud fra lovgivning og itsystemer
- Er en god teamplayer, som også kan arbejde selvstændigt og loyalt ud fra fælles værdier og retningslinjer
- Kan indtage og reflektere i et fagligt perspektiv i holdnings og meningsdrøftelser
- Er positivt indstillet på nye udfordringer og åben for læring i faget
Vi prioriterer løbende udvikling og implementering af nye metoder og tilgange for at styrke vores sagsbehandling yderligere. Vi har fokus på et anerkendende mindset, hvor vi ser muligheder fremfor begrænsninger.
Lidt generelt om os
Overordnet set vægter Børne- og Familierådgivningen sammenhæng i de borgerrettede indsatser og blandt alle medarbejdere i afdelingen. Vi værner om et godt arbejdsmiljø ved at fokusere på afdelingernes kerneydelser og arbejdsopgaver.
Afdelingen arbejder med særlig støtte til udsatte børn og unge fra fostertilstanden til 23 år. Sektionen består aktuelt af
fire myndighedsgrupper: Modtagelsesteam, Børnehandicap, Børnegruppe og Ungegruppen, med i alt ca. 35 medarbejdere, som alle sidder på samme gang på Rådhuset i Thisted.
Som Børne- og Ungerådgiver vil du blive en del af vores afdeling, hvor vi kontinuerligt fokuserer på medarbejdernes kompetenceudvikling og afdelingens behov.
Vi arbejder ud fra den socialfaglige metode ICS og anvender IT-systemet DUBU.
Løn- og ansættelsesforhold
efter gældende overenskomst og lokal løndannelse.
Ved eventuel ansættelse skal der underskrives samtykkeerklæring til indhentelse af børneattest.
Fastansættelse
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingerne er med start snarest
Ønskes yderligere oplysninger,
er du velkommen til at kontakte Teamleder Simon Christoffersen på telefon 21 32 45 29 eller Sektionsleder Camilla Hassing på telefon 29 67 55 57.
Ansøgningsfrist
Mandag den 24. marts 2025 kl. 20.00
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 28. marts 2025.