Gå til sidens indhold
Billedet viser Thisted Kommune i en given situation. Klik for at gå til Thisted Kommune forside.

Social- og sundhedsuddannede til Hjemmeplejen Nord

Hjemmeplejen Nord søger social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter med tiltrædelse snarest eller fra 1. marts 2025

Da gode kolleger har søgt nye udfordringer, søger vi social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Har du lyst til at blive en del af vores fantastiske team og trives du med faglige udfordringer, så er det lige dig, vi mangler!

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge i en kombination af dag- og aftenvagter.
Har du andre ønsker, hører vi gerne fra dig!

Vi arbejder hver anden weekend.

Hjemmeplejen Nord er en del af Hjemmeplejen i Thisted Kommune. Mødestedet ligger i Thisted på Industrivej 5, hvorfra vi kører ud i de tre geografiske teams: Thisted Østby, Thisted Vestby og Nordthy/Hannæs.

Som medarbejder i Hjemmeplejen Nord bliver du en del af en stor arbejdsplads, men med opdeling i de tre geografiske områder bliver du tilknyttet en mindre gruppe medarbejdere, der har ansvaret for at udføre fagrelevante opgaver hos borgere indenfor det geografiske område.

Vi garanterer dig en god oplæring af erfarne kolleger, der står klar til at hjælpe – uanset om du er nyuddannet eller om du har erfaring indenfor faget.

Brænder du for specifikke områder indenfor dit fagområde, kan du som ressourceperson få ansvar for at udvikle området, afprøve indsatser og løfte den faglige kvalitet.

Vi er kendt for et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle – også dig :-)

Du er meget velkommen til at skrive til os på nedenstående mail og høre mere!

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest den 26. januar 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 5.

For yderligere oplysninger

Kontakt Hjemmeplejen Nord på mail hjemmeplejen@thisted.dk