– 32 timer
Er du dygtig til at arbejde med unge mennesker, og vil du være med til at sikre, at de kommer godt i gang med uddannelse eller beskæftigelse? Så er det måske dig, vi leder efter.
KUI-vejledning (Kommunale Ungeindsats) har til opgave at vejlede og støtte unge i valg af ungdomsuddannelse og erhverv fra 7. klasse og frem til de fylder 25 år.
Vi er en mindre enhed bestående af 9 uddannede uddannelsesvejledere, der i samarbejde med kommunens øvrige afdelinger har til opgave at vejlede og støtte elever i uddannelsesvalg eller erhverv og vi følger de unge frem til de har gennemført en ungdomsuddannelse. KUI-vejledning i Thisted er en selvstændig enhed organiseret i skoleforvaltningen med formaliseret samarbejde med jobcenteret.
Arbejdsopgaverne i KUI-vejledning kan overordnet inddeles i tre områder
- grundskolevejledning af elever fra 7.-10. klasse, der skal sikres en god valgproces og overgang til ungdomsuddannelse.
- ungevejledning af de 15-29-årige, der har afsluttet grundskolen og har brug for en indsats for at kunne påbegynde eller fastholde en uddannelse.
- specialvejledning af unge, der går, eller har gået, på specialskoler eller særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).
Vi søger efter en ny kollega med brede kompetencer indenfor uddannelsesvejledning, der vil være i stand til at arbejde med alle tre områder. Aktuelt vil stillingen forventeligt primært rette sig mod ungevejledningen og vejledning af i grundskolen, men man skal være indstillet på, at opgaverne kan omfordeles alt efter ansøgers erfaring og kompetencer.
Som ansøger skal man således være indstillet på, at en del af målgruppen er unge med en udfordret skolegang af enten faglige, personlige eller sociale årsager.
Vi lægger vægt på ansøgere, der besidder en grundlæggende viden om uddannelsessystemet, har erfaring med at arbejde med unge og i øvrigt er indstillet på både at vejlede de unge både individuelt og kollektivt.
Det vil være en fordel, at du kan dokumentere erfaring med uddannelsesvejledning, og vi foretrækker også, at du har hele eller dele af diplomuddannelsen i vejledning.
Endvidere ønsker vi en kollega, der
- Har en ressourcefokuseret tilgang til de unge og kan levere en motiverende og inddragende vejledning.
- Har energi og redskaber til at etablere konstruktive relationer med unge i sårbare situationer.
- Kan arbejde tværfagligt med samarbejdspartnere og interessenter på ungeområdet.
- Er god til at koordinere indsatser.
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt.
- Er fleksibel og indstillet på et job med en varieret arbejdsdag og til tider højt tempo.
- Har solide IT-kompetencer og flair for administrativt arbejde.
Vi tilbyder
Et spændende, udfordrende og alsidigt job, der skal løfte den særdeles meningsfulde opgave, det er at hjælpe unge mennesker i uddannelse og beskæftigelse.
Et godt kollegialt fællesskab, hvor man bliver en del af en gruppe bestående af 9 erfarne, kompetente og ambitiøse medarbejdere, der er positive og engagerede i at vejlede og støtte unge mennesker. Du vil opleve, at alle har øje for at drage omsorg for hinanden i en til tider hektisk hverdag.
Vi er en arbejdsplads med fokus på at levere en vejledningsindsats på højt fagligt niveau. Det betyder, at vi ser kritisk på vores egen praksis, søger ny viden og er åbne overfor at gå nye veje sammen med vores samarbejdspartnere.
Ansøgere skal være indforståede med, at der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse og man skal kunne benytte egen bil i arbejdstiden efter regler om tjenestekørsel.
For yderligere oplysninger
kontakt afdelingsleder Lotte Andersen på telefon 23 35 01 65.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 4. december kl. 12.00.
Samtaler afholdes den 10. december i tidsrummet 14.00-17.00.
Starttidspunkt aftales nærmere efter samtalen.
Ansøgning sendes elektronisk via linket 'Søg stillingen'.