Gå til sidens indhold
Billedet viser Thisted Kommune i en given situation. Klik for at gå til Thisted Kommune forside.

Pædagogisk assistent til Naturbørnehaven Kronens Mark

Er du pædagogisk assistent der er omstillingsparat og vild med udeliv og naturen, så er det dig vi gerne vil have i vores team pr. 1. januar.

Da vi bliver opnormeret i børnetal, søger vi derfor en ny kollega og håber du gerne vil være en del af vores fantastiske team.
I Naturbørnehaven Kronens Mark er vi ude i naturen hele dagen og bruger naturens muligheder som pædagogisk redskab til at skabe trivsel og læring.

Vi har fokus på trygge rammer og læring i vores pædagogiske arbejde og vægter følgende
  • Nærværende og lyttende voksne der fremstår som tydelige
  • Ro og tid til fordybelse og plads til leg og aktiviteter
  • Børnehaven skal være et trygt og rart sted at komme for alle
  • Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og støtter udviklingen
  • Vi giver det enkelte barn mulighed for at udvikle sig i sit eget tempo
  • Vi tilrettelægger det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i børnenes ressourcer
  • Vi arbejder ud fra den styrkede læreplan som kan findes på vores hjemmeside
Som institution er vi optaget af det nye børnesyn, hvor udgangspunktet er at børn gør det bedste de kan og hvorledes kan vi skrue på vores pædagogiske praksis.

Vi søger en pædagogisk assistent på 37 timer som

  • er modig og villig til udvikling og sparring
  • kan lide at være ude og arbejde med natur og udendørsaktiviteter i alt slags vejr
  • vil være undersøgende, nysgerrig og undrende sammen med børnene i naturen
  • er omsorgsfuld og kan skabe gode relationer
  • har gode samarbejdsevner, er fleksibel og engageret
  • er ansvarlig, ærlig og troværdig
  • er med til at skabe et fortsat godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • et dejligt sted med fantastiske gode fysiske rammer både indenfor og udenfor
  • en erfaren personalegruppe, som udviser høj grad af faglighed, ansvarlighed og engagement
  • en positiv og anerkendende tilgang til det enkelte barn og børnegruppen
  • forventningsfulde, glade børn og engageret forældregruppe
  • et arbejdsmiljø som er præget af åbenhed, ærlighed, faglig stolthed med en reflekterende tilgang
  • kollegaer i alle aldre og med forskellige kompetencer

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst. Forud for ansættelse indhentes der børneattest.

For mere information

er I velkommen til at kontakte den pædagogiske leder Sanela Juzbasic, på telefonnummer 40 43 95 32 eller mail sju@thisted.dk

Ansøgningsfrist

senest den 08. november kl. 12.00. Der bliver holdt ansættelsessamtaler i uge 47.