Gå til sidens indhold
Billedet viser Thisted Kommune i en given situation. Klik for at gå til Thisted Kommune forside.

Fagligt kompetent sagsbehandler med jobrettet fokus til jobafklaring

Vi er et team, der bygger på godt kollegaskab, humor og sammenhold på tværs med en fælles forståelse af, hvad vores vigtigste opgave er. Jeg oplever mulighed for udvikling med plads til nye ideer ifm. løsningen af opgaver.”

Sådan fortæller Freia, der er en af vores dygtige sagsbehandlere.

Velkommen til Team Sygedagpenge

Vi søger en sagsbehandler til vores team på 23 medarbejdere, som er inddelt i mindre grupper alt efter, hvilken borgergruppe de primært arbejder med. Du bliver en del af den gruppe, der arbejder med sygemeldte borgere i jobafklaringsforløb.

Du bliver en del af et team med høje ambitioner, hvor du sammen med dedikerede kolleger arbejder for at understøtte sygemeldte borgere i at fastholde deres arbejde eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.

I dit nye team forventes man at indgå i et positivt og forpligtigende samspil med sine kolleger. Selvom der er stor selvstændighed i jobbet, er der altid dygtige kolleger at sparre med, og du vil opleve en uformel omgangstone, hvor faglighed og engagement præger hverdagen. Endelig lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel via indflydelse, fleksibilitet, udvikling og dialog.

Hos os er der fokus på din faglige udvikling, hvilket bl.a. betyder, at vi har faste fora for kollegial og ledelsesmæssig sparring, som du naturligvis bliver en del af.

Sådan bliver din hverdag

Som sagsbehandler har du myndighed og skal derfor foretage vurderinger og beslutninger i forhold til jobafklaringsforløbets indsatser og koordinere samarbejdet med de relevante aktører, der er en del af borgerens forløb.

Dine hovedopgaver bliver blandt andet
  • Etablering af og opfølgning på jobafklaringsforløb med et beskæftigelsesrettet fokus
  • Iværksættelse af og opfølgning på indsatser i henhold til beskæftigelsesloven
  • Samarbejde med virksomhederne
  • Koordinering med samarbejdspartnere, f.eks. virksomhedskonsulenter og kommunale tilbud
  • Forberedelse af sager til rehabiliteringsteammøder, som du også deltager i.

Vi er på udkig efter dig, der

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har en høj faglighed
  • Har en ressourcefokuseret tilgang og evne til at se potentialet i den enkelte
  • Yder professionel og imødekommende service med fokus på brug af digitale løsninger
  • Arbejder systematisk og struktureret og kan skabe overblik
  • Evner at samarbejde og kan trække på både myndighed og professionalisme i kontakten med såvel borgere som kolleger og samarbejdspartnere.

Derudover søger vi dig, der evner at bevare roen i en travl hverdag og har erfaring med at håndtere borgere med fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Samtidig trives du i det tværgående samarbejde med andre aktører, da netop det at koordinere indsatser bliver centralt i din opgaveløsning.

Hvis du har erfaring med digital mødeledelse over f.eks. MS Teams, vil det være en fordel.

Du kan også se frem til

  • Grundig onboarding med tilknyttet mentor og buddy, så du får en god start - både fagligt og socialt
  • Mulighed for flekstid og hjemmearbejde i det omfang, det passer med dine opgaver
  • Kort afstand til din nærmeste leder
  • Mange sociale aktiviteter - f.eks. sommerfester, julefrokoster, trivselsdage, aktiviteter i Kommunesport og vores personaleforening mv.

Du kan læse mere om vores afdeling lige her.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt.
Jobbet er ikke af akademisk karakter.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst med HK eller DS samt principperne for Ny Løn.

Gyldigt kørekort er påkrævet.

Har vi fanget din interesse?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV senest mandag den 17. juni kl. 8.00.
Samtaler forventes afholdt fredag den 21. juni.
Tiltrædelse den 1. juli eller hurtigst muligt derefter.

Har du spørgsmål

til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Jane Weber Andersen på telefon 21 45 09 54.

Forud for en eventuel ansættelse indhentes referencer.

Udarbejdelse af personprofil

Når du søger stillingen, giver du samtidig tilladelse til at få udarbejdet en personprofil, såfremt du bliver indkaldt til samtale.
Personprofilen anvendes af ansættelsesudvalget i en samlet vurdering af kandidaten forud for ansættelsessamtalen.