Gå til sidens indhold
Billedet viser Thisted Kommune i en given situation. Klik for at gå til Thisted Kommune forside.

Medarbejder med økonomisk flair til Team Job og Fleksjob

– Erhverv og Beskæftigelse

Vi søger en kollega, der selvstændigt kan varetage sagsbehandling og udbetaling af ledighedsydelse og fleksløntilskud. Du skal være dygtig til beregninger, og vi har brug for en medarbejder med stærke administrative kompetencer med økonomisk indsigt og flair, og som mestrer Excel. Herudover vil det være en fordel, hvis du er god til at forstå og fortolke lovstof, og ikke mindst er god til at formidle det til borger og virksomheder på en let og forståelig måde. Med andre ord, skal du være en god kommunikator både i skrift og tale. Vi forventer en engageret og serviceminded tilgang til både borgere, virksomheder og kolleger.
 

Har du

  • Økonomisk forståelse
  • Lyst og evne til at yde en professionel betjening, både personligt og telefonisk
  • Lyst til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • Gode it-kompetencer, speciel excel


Kan du, eller kan du lære

  • Beregning og udbetaling af fleksløntilskud til borgere
  • Beregning og udbetaling af refusioner til arbejdsgivere vedrørende fleksjobbere før 2013
  • Udbetaling af ledighedsydelse
  • Forstå og fortolke loven.
  • Udarbejdning af partshøring, afgørelser og behandling af klagesager
  • Borgerbetjening via telefon, herunder økonomisk råd og vejledning

Så er det dig vi mangler!

Vi er en afdeling, hvor forandringer er en almindelig driftsopgave, og vi er altid i bevægelse. Vi er fokuserede på digitalisering og arbejder hele tiden med at optimere vores arbejdsgange.
Du skal derfor være forandringsparat og fleksibel.
 

Om os

Der er i øjeblikket 4 medarbejdere i den gruppe, der arbejder med udbetaling af revaliderings-, ledighedsydelse og fleksløntilskud. Gruppen løser også en række andre opgaver. Du bliver desuden en del af Team Job og Fleksjob, som har en teamleder og 22 engagerede og dygtige kollegaer. Teamet arbejder med a-dagpenge, revalidering, fleksjob, ledighedsydelse og løntilskud til førtidspensionister.

Vi har et tæt samarbejde med hele Erhverv og Beskæftigelse. Arbejdsmiljøet er godt, og der er en uformel omgangstone, hvor samarbejde og faglig sparring vægtes højt. Hos os er det vigtigt, at der i en travl hverdag også er plads til fællesskab og humor. Vi har fokus på udvikling, og vil gerne være på forkant med forandringer – og denne udvikling vil du blive en del af.


Løn- og ansættelsesforhold

Efter HKs eller Dansk Socialrådgivers overenskomst samt principperne for Ny løn.


Timetal

37 timer pr. uge. Fast stilling
 

Ansøgningsfrist

17. oktober kl. 8.00.
 

Ansættelsessamtaler

25. oktober 2022


Ansættelse

Snarest muligt.
 

Har du spørgsmål

til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Cita Nielsen på telefon 51 17 36 57 eller cni@thisted.dk.