Gå til sidens indhold
Billedet viser Rebild Kommune i en given situation. Klik for at gå til Rebild Kommune forside.

Lærer til Karensmindeskolen

Karensmindeskolen søger lærer indskoling/mellemtrin til et vikariat med tiltrædelse 1. januar 2022

Stillingen er på fuld tid og varer frem til eleverne går på sommerferie i juni 2022.

Karensmindeskolen er en yderst velfungerende skole med 700 elever fra 0. til 10. årgang, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd. Vi er ambitiøse på egne og fællesskabets vegne. Vi arbejder målrettet og med stort engagement. Vi ser, anerkender og respekterer hinanden. Vi har blik for den enkelte og rum til alle. Hos os hilser vi på hinanden, vi hjælper hinanden, og vi lærer af hinanden. Vi viser interesse, er nysgerrige og kreative.

Vi har brug for, at du kan undervise i:
  • H/D på 3., 4., 5. og 6. årgang.
  • N/T på 1. og 3. årgang.
  • Engelsk på 1., 3. og 4. årgang.
  • Historie på 5. årgang.
  • Kristendom på 3. årgang.

Hvis der er nogle af de ovenstående fag, du ikke har linjefag i, vil vi gerne, at du forholder dig til at undervise i fagene igennem vikariatet.

Det er afgørende, at du som lærer tager udgangspunkt i troen på, at børn altid gør det bedste, de kan. Vi har ambitioner på alle elevers vegne og arbejder ud fra et bredt inklusionsbegreb, som handler om at sikre deltagelsesmuligheder for alle.

Lærerne på Karensmindeskolen er engagerede og har flair for at tænke kreativt samtidig med at der arbejdes med stor faglighed. Kommunikation med hjemmene er et afgørende og bærende element i skolens hverdag, hvorfor vores kommende lærer skal være dygtig til at kommunikere med forældre.

Skolen er afdelingsopdelt, og man er som udgangspunkt primært medlem af ét afdelingsteam.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børneattest.

Yderligere oplysninger

Besøg Karensmindeskolens hjemmeside og skolens Facebook side, eller ved henvendelse til skoleleder Henrik Weinkouff eller viceskoleleder Jette Poulsen på telefon 99 88 79 80.

Ansøgningsfrist

Tirsdag den 7. december 2021 kl. 12.00.

Samtaler gennemføres torsdag den 9. december 2021 fra kl. 15.00

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune