Drømmer du om, at være med til at udvikle den pædagogiske praksis, i et hus med masser af plads, både ude og inde, så er det her hos os du skal være pædagog.
Vi har:
- Minimum 2 pædagoger og 1-2 pædagogmedhjælpere på alle grupper.
- 10 vuggestuebørn
- Ca.60 børnehavebørn fordelt på tre aldersopdelte stuer.
- Ca.30 SFO-børn, som kommer før skoletid og i ferier.
- 4 dagplejere som er tilknyttet Tuen, og som vi har et tæt samarbejde med.
- 3 høns
Om os:
Vi er en engageret personalegruppe, hvor vi sætter nærvær til børn, forældre og hinanden meget højt.
- Vi ser ”glasset som halvt fyldt”, så en positiv livsindstilling er vigtig for os, ligesom et godt grin skaber energi.
- Vi er ÈT hus, dvs. vi hjælper hinanden på kryds og tværs af huset, når der er brug for det.
- Vi har en stærk samarbejdskultur, ikke kun internt i huset, men også udadtil. Skolen og PPR er vigtige samarbejdspartner.
- Vi arbejder ud fra en årsplan. Vores fokus i 2026 er ”Tuen i lokalsamfundet”. Desuden arbejder vi bla. med børnekalender, pædagogiske ledetråde, løsningshjulet, følelsesfigurerne, makkerpar, fælles ”opladnings-station”.
- Vi har et kæmpe stort ude-område, og vi bruger det meget aktivt hele året
- Vi har en aktiv forældregruppe, som gerne bidrager både i Hus-udvalget og til arbejdsdage o. lign
- Vi arbejder ud fra vores fælles børnesyn - ”Børn er på én og samme tid; som alle andre, som nogle andre og som ingen andre” Børnesyn | Dagtilbud Syd
Og så kan du læse mere om os på vores hjemmeside
Børnehuset Tuen | Dagtilbud Syd og på vores
Facebook ”Børnehuset Tuen, Haverslev”.
Håber ovenstående har gjort dig nysgerrig og fået dig lyst til at arbejde her hos os. Vi bor lige midt i Himmerland med under en halv times kørsel til ex. Aalborg, Randers, Terndrup, Farsø 😊
Det praktiske:
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder, Joan Straarup på telefon 99 88 80 89 (Bedst mellem kl.8-9) eller på mail
ijost@rebild.dk, Børnehuset Tuen, Haverslevvej 156, Haverslev, 9610 Nørager.
Vi holder
åbent hus for interesserede ansøgere
mandag den 26.oktober 2026, kl. 16.00 til 17.00, hvor du har mulighed for at se vores hus. Tilmelding er ikke nødvendig.
Ansøgningsfristen:
Tirsdag den 10.november kl. 8.00. Du sender din ansøgning via Rebild Kommunes hjemmeside.
Samtaler:
Forventes afholdt mandag den 16.november, fra kl. 16.00.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børneattest.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.