Gå til sidens indhold
Billedet viser Rebild Kommune i en given situation. Klik for at gå til Rebild Kommune forside.

AKT-vejleder til Bavnebakkeskolen

  • Vi søger dig, der gør en forskel i praksis
Er du den, der ikke bare taler om trivsel og inklusion – men går ud og gør noget ved det?
Kan du se muligheder, når tingene spiser til?
Kan du stå på gulvet sammen med børnene, sætte dig med et team, tage den svære forældresamtale og samtidig holde blikket på det store fællesskab?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Bavnebakkeskolen er en firesporet folkeskole. Skolen ligger midt i Støvring by med let adgang til offentlig transport. Vi har ca. 850 elever fordelt på 0.-9. årgang.

Da vi fortsat vokser, søger vi endnu en AKT – vejleder til vores kompetencecenter.
Du skal være tæt på praksis og være med til at skabe stærke fællesskaber og gode deltagelsesmuligheder for alle børn, samtidig skal du kunne facilitere vejledning samt ”forstyrre” praksis, når situationen kalder på dette.

Du skal ikke sidde på sidelinjen

Vi tror på, at den bedste vejledning sker tæt på den virkelighed, den skal gøre en forskel i.
Du skal have lyst til at observere en klasse, være med i en aktivitet, arbejde med en børnegruppe, sparre med en lærer eller pædagog og sammen med teamet finde nye veje.
Vi forventer du byder ind på teammøder, kommer med nye ideer og kan bidrage til analyser, der fører til nye handlemuligheder.
Din værktøjskasse skal være stor
Hos os kommer du til at arbejde med mange forskellige opgaver.

Du skal blandt andet:

  • understøtte klassefællesskaber og børnegrupper
  • observere og undersøge, hvad der sker i praksis
  • give faglig sparring til lærere, pædagoger og teams
  • faciliterer refleksive rum for dine kollegaer
  • være med til at finde nye handlemuligheder, når noget er svært
  • understøtte arbejdet med trivsel, deltagelse og inklusion
  • facilitere svære samtaler – også når der er forskellige perspektiver på bordet
  • deltage i og bidrage til forældremøder og forældresamarbejde
  • arbejde både forebyggende og konkret omkring børn og fællesskaber
  • være med til at omsætte faglige perspektiver til noget, der kan mærkes i hverdagen.

Du bliver en vigtig spiller i Vision 2030

Som vejleder bliver du en del af skolens arbejde med Rebild Kommunes Vision 2030.
Den skal kunne ses i børnenes hverdag, at vi hver dag arbejder med at skabe en skole, der kan mere for flere.

Vi forestiller os, at du...

Har en relevant pædagogisk eller socialfaglig baggrund og gerne erfaring med trivsel, inklusion, vejledning eller specialpædagogik.

Men endnu vigtigere er det, at du:

  • er nysgerrig.
  • er modig.
  • er relationsstærk.
  • kan skabe følgeskab.
  • kan holde hovedet koldt, når noget bliver svært.
  • tør udfordre det vante
  • Du kan både se det enkelte barn og det store billede.

Løn- og ansættelsesvilkår efter relevant overenskomst
Vi forventer at afholde samtaler uge 44
Spørgsmål til stillingen kan rettes til indskolingsleder Rikke Tuxen telefon 25 10 57 67.
 

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.