Gå til sidens indhold
Billedet viser Rebild Kommune i en given situation. Klik for at gå til Rebild Kommune forside.

Skal du være vores nye kollega på Terndrup Ældrecenter?

Er du SSH eller SSA – og har du lyst til en arbejdsplads, hvor faglighed, humor og modet til at gøre tingene lidt anderledes går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi mangler på Terndrup Ældrecenter.

Vi søger en SSH eller SSA til ansættelse hurtigst muligt i en stilling på 30-37 timer om ugen, fortrinsvis i aftenvagt. Der er weekendvagt hver anden weekend.

Her bor mennesker – vi går på arbejde

Terndrup Ældrecenter har 31 boliger, heraf 2 aflastningspladser, fordelt på fire afdelinger.
For os er det vigtigt at huske, at ældrecentret først og fremmest er beboernes hjem – og vi er gæster i deres hjem. Derfor betyder nærvær, respekt, faglighed, livsglæde og humor meget i vores hverdag.

Vi er frisat – og det skal kunne mærkes

Som et af Rebild Kommunes frisatte ældrecentre arbejder vi med mere faglig frihed, mindre unødigt bureaukrati og løsninger tæt på den enkelte beboer.
Vi tør udfordre vanetænkning, prøve nye idéer af og udvikle os sammen.

Måske er det dig, vi leder efter?

Vi håber, at du
  • er uddannet SSH eller SSA
  • har beboeren i centrum og trives med både stabile og komplekse opgaver
  • er nysgerrig og tør tænke nyt
  • bidrager til fællesskabet med faglighed, engagement og gerne et godt grin
  • er tryg ved IT og dokumentation – vi arbejder i Nexus

Hos os får du en arbejdsplads med plads til faglige idéer, udvikling og mulighed for at sætte dit eget præg – og selvfølgelig en grundig introduktion.

Nysgerrig?

Kontakt ældrecenterleder Jannie Krebs Nielsen på telefon 22 60 72 98 eller  mail ijkni@rebild.dk.

Ansøgningsfrist

24. september 2026 kl. 12.00.
Ansættelse hurtigst muligt.

Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke nødvendigvis til sidste dag med at sende din ansøgning.

Der skal fremvises straffeattest, og vi indhenter referencer.



 

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.