Ergoterapeut søges til helhedsplejen og evt. myndighedsopgaver på genoptræningsområdet i Rebild Kommune I Rebild Kommune har vi det seneste år organiseret os i faste tværfaglige teams i helhedsplejen. Som led i den fortsatte udvikling og en opnormering søger vi nu en ergoterapeut til en fast stilling.
Du bliver en del af Sundhedscentret og en samlet terapeutgruppe på ca. 20 terapeuter. Du vil indgå i en praksisnær opgaveløsning tæt på borgerne i helhedsplejen, hvor du sammen med kolleger fra forskellige faggrupper bidrager til at skabe sammenhængende og rehabiliterende borgerforløb.
Stillingen
kan desuden blive kombineret med myndighedsopgaver på genoptræning sundhedslov §140 (ca. 12 timer ugentligt). Det er endnu ikke afklaret, om disse opgaver skal varetages af den kommende ergoterapeut eller fysioterapeut, da vi samtidig rekrutterer til begge faggrupper. Tilkendegiv gerne i din ansøgning, om du har erfaring med og interesse for myndighedsopgaven.
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor borgerens mål, ressourcer og motivation er i centrum. Målet er at understøtte funktionsevne, selvstændighed og mestring i hverdagen. Du bliver en synlig og driftsnær samarbejdspartner og får en aktiv rolle i den fortsatte udvikling af både helhedsplejen og træningsområdet.
Dine primære opgaver:
- Vurdering og træning af borgeres funktionsevne, aktivitetsniveau og hverdagsliv
- Vurdere og afprøve hjælpemidler
- Tilrettelægge, igangsætte og følge op på individuelle rehabiliterings- og træningsforløb i tæt samarbejde med det faste tværfaglige team
- Give faglig sparring og bidrage til kompetenceudvikling af samarbejdspartnere, herunder undervisning i fx rehabilitering, hjælpemidler, forflytning, digital træning mv.
- Bidrage til udvikling af arbejdsgange og kvalitet i helhedsplejen
- Vurdere behov velfærdsteknologiske løsninger
- Indgå i samarbejde med civilsamfundet og have blik for deres rolle i borgerens hverdagsliv
- Dokumentere systematisk i gældende systemer
- Eventuelt tilrettelægge afgørelser og varetage myndighedsopgaver i relation til genoptræning
Opgaverne er kendetegnet ved en høj grad af samarbejde, hvor du bringer dine monofaglige kompetencer i spil i en tværfaglig kontekst. Dine primære opgaver ligger inden for rehabilitering og helhedspleje, og du vil derudover indgå i øvrige opgaver i Sundhedscenteret som f.eks. genoptræningsplaner.
Din profil
Vi forventer, at du:
- Er uddannet ergoterapeut
- Har et stærkt monofagligt fundament, som du bringer i spil i samarbejdet.
- Har gode relationelle og sundhedspædagogiske kompetencer
- Brænder for en rehabiliterende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og mestring
- Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst.
- Har interesse for og eventuelt erfaringer med digitale løsninger
- Har kørekort og mulighed for at anvende egen bil i arbejdet
- Evt. har interesse for eller erfaring med myndighedsopgaver og gerne kendskab til lovgivning på træningsområdet
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med højt fagligt niveau og stærk tværfaglig kultur
- En central rolle i udviklingen af helhedsplejen og nye arbejdsformer
- Et sundt og velfungerende arbejdsmiljø præget af høj trivsel, åbenhed og sparring
- En organisation, der er nysgerrig på egen praksis og prioriterer refleksion, læring og udvikling.
Om os
Du bliver en del af Sundhedscentret, hvor der er ansat ca. 55 medarbejdere, som varetager en bred vifte af opgaver. Sundhedscentret bliver dit arbejdssted med din organisatoriske og ledelsesmæssige forankring.
I Sundhedscentret indgår du i et monofagligt fællesskab med ca. 20 ergo- og fysioterapeuter inden for børn-, unge- og voksenområdet.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 32-37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2026. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter gældende overenskomst.
Stillingen er selvtilrettelæggende, hvilket giver fleksibilitet i planlægningen af arbejdstiden. Arbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i borgernes behov, og der kan derfor være behov for opgaveløsning på fleksible tidspunkter i hverdagen, når det giver bedst mening for borgerne og opgaverne.
Ansøgningsfrist
- Ansøgningsfrist: 2 august 2026.
- Samtaler forventes afholdt 11. august 2026.
- Angiv i din ansøgning, om du har erfaring med og interesse for myndighedsopgaven.
Kontakt
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte
- Leder af Sundhedscenter Janne Møller Olesen telefon 99 88 92 14 (træffes ikke i uge 29,30,31)
- Daglig leder Christina Luther-Norup telefon 25 35 71 23 (træffes ikke i uge 28, 29, 30)
- Ergoterapeut Anna Bundgaard telefon 21 37 43 40 (træffes ikke i uge 29, 30, 31)
- Myndighed – Dorte Sigvardsen telefonf 29 42 01 15 (træffes ikke i uge 30, 31, 32)
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.