Gå til sidens indhold
Billedet viser Rebild Kommune i en given situation. Klik for at gå til Rebild Kommune forside.

Klinisk diætist til Sundhedscentret i Rebild Kommune

Er du klinisk diætist og brænder for at arbejde med mangeartede opgaver, så er det måske dig vi søger til vores team.

Om os

Du bliver en del af en større arbejdsplads i vores Sundhedshus i Støvring, hvor ca. 70 medarbejdere arbejder med børn, unge og ældre inden for sundhed, kultur og fritid.

Hos Rebild Kommunes Sundhedscenter får du mulighed for at arbejde i et miljø, hvor der er plads til udvikling og nytænkning. Vi værdsætter dine kompetencer og giver dig frihed til at forme din arbejdsdag. Sammen skaber vi en positiv forskel for borgerne. Du vil møde borgerne i eget hjem og inde på sundhedscenteret.

Dine primære opgaver

  • Varetage ernæringsterapi og diætvejledning
  • Varetage vejledning i sondeernæring
  • Undervise på rehabiliteringshold (cancer, osteoporose, hjerte)
  • Indgå i konferencer og tværfagligt samarbejde i patientrettet forebyggelse
  • Give sparring og vejledning på kommunens ældrecentre
  • Samarbejde med Center Pleje og Omsorg herunder produktionskøkkenet, som laver mad til alle ældrecentrene
  • Tværfagligt samarbejde både internt og eksternt
  • Dokumentere systematisk i gældende systemer
  • Indgå i samarbejde med civilsamfundet og have blik for deres rolle i borgerens hverdagsliv
  • Desuden kan der forekomme andre opgaver i afdelingen

Der er i sundhedscentret i forvejen ansat 2 kostfaglige medarbejdere, som du vil få tæt samarbejde med.

Din profil

Vi forventer, at du
  • Er uddannet klinisk diætist
  • Ser dig selv som generalist og er åben for mange forskellige opgaver
  • Har interesse og gerne erfaring med sondeernæring og ernæringsterapi
  • Har viden og gerne erfaring inden for patientrettet forebyggelse
  • Kan skabe en god og tillidsfuld relation til borgerne
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har erfaring med Nexus
  • Har kørekort og mulighed for at anvende egen bil i arbejdet

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med højt fagligt niveau og stærk tværfaglig kultur
  • Et sundt og velfungerende arbejdsmiljø præget af høj trivsel, åbenhed og sparring
  • En organisation, der er nysgerrig på egen praksis og prioriterer refleksion, læring og udvikling

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 32-37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2026. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter gældende overenskomst.

Stillingen er selvtilrettelæggende, hvilket giver fleksibilitet i planlægningen af arbejdstiden. Arbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i borgernes behov samt fastlagte aktiviteter på arbejdspladsen. Der kan derfor være behov for opgaveløsning på fleksible tidspunkter i hverdagen, når det giver bedst mening for borgerne og opgaverne.

Ansøgningsfrist

26. juli 2026.

Samtaler forventes afholdt 29. juli 2026.

Kontakt

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte
Daglig leder, Christina Luther-Norup (telefon 25 35 71 23) i uge 27, torsdag-fredag i uge 30
Kostfaglig medarbejder, Annette Hendrup Smith (telefon 40 73 44 25) i uge 29
 

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.