Da vores nuværende projektkoordinator går på barsel, søger vi en barselsvikar, der har lyst til at indgå i Familieafdelingen i Rebild Kommune.
Barselsvikariatet giver en unik mulighed for at få indblik i – og ansvar for – opgaver tæt på det daglige arbejde på det specialiserede børne- og familieområde samtidig med, at du arbejder med tværgående udviklings- og understøttelsesopgaver i en kommunal kontekst. Som projektkoordinator bliver du en central del af den faglige og organisatoriske understøttelse af rådgiverne og ledelsen. Stillingen er akademisk og praksisnær – her er der kort fra tanke til handling, og du får mulighed for at omsætte analyser, idéer og udviklingsforslag direkte til konkrete værktøjer, arbejdsgange og beslutningsgrundlag i hverdagen. Vi lægger vægt på, at du har interesse for det specialiserede socialområde, trives i krydsfeltet mellem drift, udvikling og lovgivning, og motiveres af at gøre komplekse systemer mere anvendelige for praksis.
Dine opgaver
Som projektkoordinator vil dine opgaver spænde bredt og du vil få en vigtig rolle i at sikre sammenhæng, kvalitet og udvikling i afdelingens arbejde.
Opgaverne vil blandt andet omfatte
- tæt samarbejde med funktionsleder og herunder ledelsesunderstøttelse og -information, samt udarbejdelse af analyser, opfølgninger og overblik over tendenser for området
- udviklings- og implementeringsopgaver – f.eks. udvikling af skabeloner, arbejdsgangsbeskrivelser og understøttende værktøjer foranlediget af rådgivernes og ledelsens behov
- systemadministrationer i fagsystemet DUBU, herunder system- og procesunderstøttelse
- deltagelse i tværgående koordinering og sparring i forhold til økonomi, digitale løsninger, AI-initiativer og samarbejde på tværs af kommunen
- introduktion og onboarding af nye medarbejdere
- håndtering af data, indberetninger og eksterne forespørgsler, herunder bidrag til nationale undersøgelser, tilsyn og revision
- aktindsigter fra eksempelvis journalister, foreninger og lignende
- koordinering og planlægning i forbindelse med møder, supervision og fælles aktiviteter i afdelingen
- lettere sagsbehandlingsarbejde og administrative opgaver
Opgaverne tilpasses din profil og afdelingens aktuelle behov, og der er gode muligheder for at præge stillingens indhold.
Om dig
Vi forestiller os, at du
- har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse (f.eks. cand.scient.pol., cand.scient.soc., cand.scient.adm. eller lignende)
- har interesse for det specialiserede børne- og familieområde og for at arbejde tæt på praksis
- trives i en akademisk generalistrolle, hvor drift, udvikling og koordinering går hånd i hånd
- kan omsætte kompleks viden og data til konkrete og anvendelige løsninger
- arbejder struktureret, selvstændigt og med blik for både detaljer og helhed
- har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- er nysgerrig på digitale løsninger og systemunderstøttelse (f.eks. fagsystemer og nye teknologier)
- har interesse i at arbejde i en politisk drevet organisation
Erfaring fra det kommunale eller sociale område er en fordel, men ikke en forudsætning – motivation og interesse for området vægtes højt.
Om Familieafdelingen
Familieafdelingen i Rebild Kommune arbejder med sager om børn, unge og familier, hvor faglighed, lovgivning og praksis mødes i en politisk styret organisation. Afdelingen håndterer både børne- og ungesager og handicapområdet og består af børne- og ungerådgivere, ledelse og understøttende funktioner.
Rebild Kommunes Familieafdeling er kendetegnet ved et stort engagement med høj faglighed, en stærk samarbejdskultur og en uformel omgangstone. Du bliver en del af en arbejdsplads, der er præget af godt arbejdsmiljø med højt til loftet. Du vil blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi spiller hinanden bedre, og passer på hinanden, når det er nødvendigt. Du vil modtage grundig introduktion og oplæring. Derudover vil du opleve en fleksibel arbejdsdag, hvor du tilrettelægger din egen kalender med mulighed for hjemmearbejde.
Du kommer til at sidde fysisk tæt på dine nærmeste samarbejdspartnere herunder økonomi- og digitaliseringsafdelingerne. Den placering er vi rigtig glade for, da det letter vores tværfaglige samarbejde og gør at vi kender hinanden godt på tværs af fagområder.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.
Forud for ansættelse indhentes reference fra tidligere ansættelser samt straffe- og børneattest.
Ansøgningsfrist
Vi modtager ansøgninger indtil tirsdag den 16. juni 2026 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 24. juni 2026 på Hobrovej 110, 9530 Støvring.
Tiltrædelse forventes
1. august 2026.
På Rebild Kommunes hjemmeside kan du finde oplysninger om kommunen generelt. Du kan også læse om vores personalepolitik.
Har du spørgsmål
eller behov for mere information om arbejdet som projektkoordinator, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Susanne Kragh på telefon: 99 88 94 64 / mail:
sukr@rebild.dk eller nuværende projektkoordinator Sofie Simoni på telefon: 99 88 77 97 / mail:
soba@rebild.dkKommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.