Gå til sidens indhold
Billedet viser Rebild Kommune i en given situation. Klik for at gå til Rebild Kommune forside.

Engagerede tilkaldevikarer til Boformen Søparken

Bliv tilkaldevikar hos Boformen Søparken – gør en forskel hver dag!

Vil du have fleksible vagter, en alsidig hverdag og mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser? Så har du nu chancen for at blive en del af holdet hos Boformen Søparken som tilkaldevikar.

Vi søger engagerede personer med interesse for det socialpædagogiske felt, som har lyst til at bidrage til vores fælles opgaveløsning og skabe trygge og meningsfulde rammer for vores borgere.

Om Søparken

Søparken er et botilbud med pædagogisk døgndækning og består af tre afdelinger med i alt 16 lejligheder samt et samværs- og aktivitetstilbud for 16 borgere. Her bor i øjeblikket 13 borgere i alderen 30-77 år, alle med forskellige fysiske og psykiske udfordringer.

Vi arbejder med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov, med fokus på selvbestemmelse og indflydelse på eget liv. Vores tilgang er neuropædagogisk, og vi lægger vægt på samarbejde med pårørende, etik i relationen og korrekt medicinhåndtering.

Dine arbejdstider

Vi tilbyder fleksible vagtmuligheder, både hverdage og weekender:
  • Dag- og aftenvagter: 07.00 – 23.00
  • Nattevagter: 23.00 – 07.00

Vi søger dig, som

  • Brænder for det socialpædagogiske arbejde
  • Trives i et tværprofessionelt samarbejde og bidrager til fælles opgaveløsning
  • Medvirker til et godt arbejdsmiljø og en positiv kultur
  • Kan arbejde selvstændigt og fleksibelt, også med skiftende arbejdstider og weekendarbejde
  • Er omstillingsparat og bidrager til fælles løsninger
  • Har lyst til at anvende digitale systemer og dokumentere arbejdet (eller er klar til at lære det)

Dine opgaver kan blandt andet være

  • Madlavning og støtte til måltider
  • Personlig pleje og støtte i daglige aktiviteter
  • Ledsagelse til aktiviteter, lægebesøg og sociale arrangementer
  • Medicinudlevering
  • Løbende dokumentation i KMD Nexus
  • Ad hoc-opgaver, der opstår i hverdagen

Vi tilbyder

  • De skønneste borgere og meningsfulde opgaver
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø, kollegialt fællesskab og faglig udvikling
  • Mulighed for halvårlige vikarmøder
  • Et erfarent og engageret team, der brænder for at gøre en forskel
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for lokale aftaler om udvidet arbejdstid

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning

Sendes via Rebild Kommunes elektroniske ansøgningsskema – ansøgninger udenfor systemet kan ikke behandles.

Ansøgningsfrist

25. februar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Kontakt

For yderligere oplysninger kan du ringe til forstander Allison Hansen på telefon 21 16 64 86 alle hverdage fra 9-11.
 

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.