Gå til sidens indhold
Billedet viser Rebild Kommune i en given situation. Klik for at gå til Rebild Kommune forside.

Pædagog til Haverslev Skole og SFO

Haverslev Skole og SFO søger en selvstændig og engageret pædagog, der er vild med at lave udendørsaktiviteter med børn. Stillingen er med tiltrædelse 1. januar 2026.

Om skolen

Haverslev Skole er en lille lokal skole med 125 børn fra 0.-6. klasse. Ca. 55 af børnene går i SFO. Skolen ligger tæt på skoven og med let adgang til motorvejen. Vi kan tilbyde et fleksibelt læringsmiljø med gode faciliteter og en meget aktiv og samarbejdsorienteret personalegruppe.
Næste år har skolen 50-års jubilæum, så selv om SFO-en er ny, er der en tryg og traditionsrig ramme omkring skolen og forældre, der støtter personalet i at lave en god skole endnu bedre.

Vi ønsker at skabe et trygt fællesskab, hvor alle børn lærer og udvikler sig. Derfor er vi bl.a. optaget af, hvordan vi inkluderer alle børn på den bedste måde. For tiden har vi særligt fokus på teamsamarbejde, ProblemBaseret Læring og forstærket undervisning for børn med særlige udfordringer.

Om SFO'en

SFOtimerne vil være placeret om eftermiddagen, da vores morgenSFO varetages af byens børnehave. EftermiddagsSFO'en, som vi kalder Frirummet, er forholdsvis ny, så vi er i gang med at opbygge rammerne med spændende aktiviteter og gode traditioner. Lige nu er der fokus på, hvordan vi får lavet flere aktiviteter for de børn, der gerne vil bruge kræfterne udendørs. Vi har også planer om at etablere et godt klubtilbud for børnene på mellemtrinnet.

Om stillingen

I dette skoleår indeholder stillingen skolepædagogtimer i indskolingen samt eftermiddagstimer i SFO'en. Vi forventer, at du har gode relationskompetencer, tager ansvar for at skabe en god SFO og ser udeliv som en fantastisk mulighed. Du vil få selvstændigt ansvar for nogle af timerne i skoledelen, så det er en fordel, hvis du har erfaringer med klasserumsledelse.
Stillingen er på 80%

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Rebild Kommune forbeholder sig ret til at indhente børneattest i forbindelse med ansættelse.

Har du spørgsmål

til stillingen eller har du lyst til at besøge skolen, kan du kontakte skoleleder Trine Gaarden på telefon 99 88 79 09.

Ansøgningsfrist

Mandag den 10. november kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 18. november.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune