Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper, der ønsker at være en del af vores pædagogiske team. Som pædagogmedhjælper hos os vil du spille en vigtig rolle i børnenes dagligdag og bidrage til at skabe en positiv og lærerig atmosfære. Du vil få stor indflydelse på planlægningen og gennemførelsen af aktiviteter, hvilket giver dig mulighed for at bringe dine egne ideer og kreative input til bordet.
Øster Hornum Børneunivers består af et dagtilbud og en skole i samme hus. Vi har et tæt samarbejde med skolen og deler bl.a. legeplads. Øster Hornum Børneunivers dagtilbud, består af en vuggestue som er normeret til 15 vuggestuebørn og en børnehave som er normeret til 70 børnehavebørn.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer i børnehaven. Hvis du ønsker et andet timetal, kan dette aftales.
Øster Hornum Børneunivers ligger i Øster Hornum, og er omgivet af naturskønne områder, som vi gerne benytter. Vi har en stor og indbydende legeplads, der danner rammen om børnenes daglige eventyr og leg.
Vi har en anerkendende tilgang til pædagogikken og arbejder ud fra ICDP-programmet (International Child Development Program) for at sikre, at alle børn føler sig set, hørt og forstået. Vores mission er at skabe et trygt og stimulerende miljø, hvor børnene kan udvikle sig både socialt, følelsesmæssigt og kognitivt. Vi har skønne børn og en dedikeret personalegruppe, der vægter høj faglighed og faglig udvikling.
Øster Hornum Børneunivers dagtilbud er en del af dagtilbudsområdet Nord i Rebild Kommune som består af:
6 større institutioner i Støvring, Øster Hornum og Suldrup, derudover er der ca. 23 dagplejere og Rebild Kommunes Gæstehus
Vi søger en pædagogmedhjælper der er
- Initiativrig og kreativ i tilgangen til aktiviteter og leg.
- Deltagende aktivt i planlægning og gennemførelse af både strukturerede og spontane aktiviteter, inde såvel som ude.
- Stabil, fysisk og psykisk robust, som kan være en god rollemodel for vores målgruppe. Stabiliteten er vigtig.
- Anerkendende og ressourceorienteret i tilgangen til både børn, forældre og samarbejdspartnere.
- I stand til at arbejde både selvstændigt og i team og som kan tage ansvar for det pædagogiske arbejde og de pædagogiske processer.
- Opsøgende og bevidst om vigtigheden af et godt forældresamarbejde.
- Har humor og kan bidrage til glad og positiv stemning.
Vi kan tilbyde
- En faglig stærk organisation med fokus på primæropgaven.
- Engagerede, åbne og ærlige kollegaer.
- En personalegruppe der tænker i muligheder, tænker i fællesskab og løfter i flok.
- En aktiv og engageret forældregruppe.
- ICDP-kursus.
- Deltagelse i et kommende udviklingsprojekt med UCN, hvor udgangspunktet er Kvalitet i dagtilbud (KVALID).
Ansættelse
- Tiltrædelse 1. september 2025 eller snarest derefter.
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
- Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest.
Ansøgningsfrist m.m.
10. august 2025.
Ansættelsesudvalget består af medarbejderrepræsentant fra Øster Hornum Børneunivers, dagtilbudsleder i distriktet, bestyrelsesrepræsentant fra dagtilbudsområde Nord, en pædagogisk leder fra en anden institution i distriktet og pædagogisk leder i Øster Hornum Børneunivers.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder i Øster Hornum Børneunivers, Trine Hesseldahl Havemann på telefon 41 77 62 01 eller mail
ithha@rebild.dk for yderligere information. Trine kan træffes i uge 27-28.
Alternativt kan dagtilbudsleder Kenny Kjæhr træffes på telefon 22 60 72 80 eller mail:
ikbkj@rebild.dk. Kenny kan træffes i uge 27-29.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune