Én af vores uddannelses- og erhvervsvejledere har fået nye udfordringer i afdelingen, og vi søger derfor en ny kollega.Ungeenheden – en del af Center Arbejdsmarked og BorgerserviceStillingen er forankret i Ungeenheden, som er en del af Center Arbejdsmarked og Borgerservice. Her er vi ca. 95 dygtige og dedikerede medarbejdere fordelt på fire afdelinger: Borgerservice & Ydelse, Jobindsats, Aktiv Indsats og Ungeenheden. Vi varetager borgerserviceopgaver, udbetaler ydelser og håndterer jobcenteropgaver og uddannelsesvejledning.
Vi er ambitiøse i forhold til centrets kerneopgaver, og sætter en ære i at levere god service til kommunens borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Vi tror på, at det gode arbejdsmiljø og trivslen hjælpes rigtig godt på vej af at lykkes med kerneopgaverne i fællesskab. Vi er en del af Center Arbejdsmarked og Borgerservice, hvilket betyder, at vi arbejder i en politisk styret organisation. Det betyder, at du skal kunne trives i omskiftelighed, men fortsat formå at have fokus på den fælles kerneopgave for Ungeenheden og centeret som helhed.
Dine opgaver og kerneydelser
I Rebild Kommunes Ungeenhed er der 6 uddannelses- og erhvervsvejledere, hvoraf alle sidder med grundskolevejledning, og halvdelen sidder med enten STU eller ungevejledningen.
Til denne stilling søges der specifikt en uddannelses- og erhvervsvejleder, som har erfaring med og kendskab til grundskolevejledning og ungevejledningen, herunder FGU.
Du skal være i stand til selvstændigt at arbejde med vejledning, navigere sikkert i lovkompleksiteten, forældresamarbejdet og journalisering skal falde dig nemt, ligesom du skal kunne trives med at træffe afgørelser f.eks. i relation til målgruppevurderinger.
For at kunne løse dine opgaver er det afgørende, at du kan leve op til nedenstående
- Du har erfaring med uddannelsesvejledning af unge.
- Du har både evnerne og lysten til at gøre en konkret forskel i de unges liv.
- Du er fleksibel og kan prioritere dine opgaver i forhold til serviceniveau og rammer.
- Du har en diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning eller er frisk på at tage den.
- Du kan arbejde selvstændigt og struktureret med planlægning, koordinering og afvikling af arbejdsopgaver i en travl hverdag.
- Du tænker i ”ud-af-boksen”-løsninger i forhold til uddannelses- og jobmuligheder for de unge.
- Du er relationskompetent og kan arbejde tværfagligt med samarbejdspartnere og interessenter på ungeområdet, herunder have blik for andre forvaltningsområder og deres handlemuligheder.
- Du bidrager positivt til samarbejdet og et godt arbejdsmiljø.
- Du opdaterer dig løbende i forhold til organisatorisk og faglig viden samt understøtter vidensdeling og faglig sparring.
- Du bidrager med input til forbedringer af opgaveløsningen og forandringsprocesser.
Yderligere informationer
Ansøgere skal være indforståede med, at man skal kunne benytte egen bil i arbejdstiden efter regler om tjenestekørsel.
Vi indhenter børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist
Mandag den 16. juni 2025 kl. 12. CV, uddannelsesbeviser og udtalelser/anbefalinger vedhæftes ansøgningen.
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt mandag den 23. juni 2025 og evt. anden samtale torsdag d. 26. juni.
Tiltrædelse og løn
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.
Lønniveauet for stillingen er efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.
Der vil blive indhentet referencer efter nærmere aftale.
Tiltrædelse
1. august eller efter aftale.
Arbejdssted
Center for Arbejdsmarked og Borgerservice - Unge
Ansættelsesforhold
Fuldtid.
Yderligere oplysninger
Du kan kontakte funktionsleder Signe Horsager på telefon 50 82 55 34 – mandag den 2. juni 2025 i tidsrummet kl. 12.00-15.00, hvis du har spørgsmål til jobopslaget og stillingen.
Læs mere om Rebild Kommune og flere ledige stillinger på vores
hjemmeside.
Søg stillingen via linket 'Søg stillingen'.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune