Center Natur og Miljø søger en naturmedarbejder til ansættelse med start til august. Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Arbejdsstedet er administrationsbygningen, Jernbanegade 9 i Nørager.
Center Natur og Miljø
I center Natur og Miljø er vi omkring 25 medarbejdere, to funktionsledere og en centerchef. Vi arbejder med løsning af myndighedsopgaver inden for vandløb, natur, grundvand, spildevand, landbrug samt virksomhed og har et tæt samarbejde med Center Plan, Byg og Vej. Det daglige arbejde foregår i en uformel atmosfære, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed på lige fod med sparring, vidensdeling og en god portion humor.
Om stillingen
Stillingen er placeret i faggruppen Natur og Landskab, som løser en bred vifte af opgaver med drift og administration inden for naturområdet. Arbejdsopgaverne er mange og meget varierede med høj grad af delegation i teamet og de større opgaver løses i vid udstrækning i tværfaglige grupper.
Natur og Landskab består af 5 medarbejdere udover dig, som løfter mange opgaver i fællesskab. Du skal derfor være parat til at bidrage til løsning af forskellige opgaver, herunder borgerhenvendelser.
Vi arbejder tæt sammen med øvrige faggrupper i både Center Natur og Miljø samt Center Plan, Byg og Vej i forhold til myndighedsopgaver indenfor Naturbeskyttelsesloven og Natura 2000 direktiverne, grøn trepart m.m.
Vi er gode til at løse opgaver i helheder, dele viden, give sparring og glæder os til en ny kollega, som kan sætte yderligere fart på arbejdet.
Stillingen omfatter blandt andet
- Myndighedsbehandling indenfor Naturbeskyttelsesloven, herunder beskyttet natur og beskyttelseslinjer.
- Opgaver relateret til fredninger, vurderinger i forhold til Natura 2000-områder og bilag IV-arter.
- Udarbejdelse af høringssvar til nye lokalplaner, grundvandsindvindinger, byggesager og lignende.
- Behandling af sager om diger og fortidsminder, landzonesager ved etablering af søer etc.
- Evt. Naturpleje- og biodiversitetsprojekter herunder arbejdet med den grønne trepart og skabelsen af ny natur.
Det vil være en fordel, at du har et indgående kendskab til botanisk artskendskab, naturtyper og plantesamfund, samt til lovgivningen inden for naturbeskyttelse og offentlig forvaltning i bred forstand.
Den endelige opgavefordeling vil ske i dialog med dig og i forhold til dine ønsker og kvalifikationer.
Personlige kvalifikationer
- Du har en relevant uddannelse – biolog, skov- og landskabsingeniør eller lignende.
- Du har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og påtage dig ansvar for opgavernes fremdrift og løsning.
- Du er velformuleret i skrift og tale.
- Du har godt kendskab til anvendelse af it-værktøjer, herunder GIS og Danmarks Miljøportal.
- Du er indstillet på at arbejde i en politisk ledet organisation.
- Du skal have kørekort til personbil.
Vi tilbyder
- En spændende arbejdsplads, med dygtige og engagerede kolleger.
- Et spændende job, hvor du sammen med de øvrige kolleger får mulighed for at præge opgaverne lige fra start og designe din egen måde at løse opgaverne på.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Vi glæder os til at møde dig.
Nærmere oplysninger
Hvis du er interesseret i mere information om stillingen, kan du kontakte naturmedarbejder Joanna Birch Lauridsen på telefon 99 88 76 53 eller funktionsleder Niels Vedel på telefon 93 56 49 92.
Frist
Ansøgningen skal være Rebild Kommune i hænde senest søndag den 1. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 11. juni 2025.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune