Gå til sidens indhold
Billedet viser Rebild Kommune i en given situation. Klik for at gå til Rebild Kommune forside.

Bylivskoordinator til Støvring Midtby

Er du god til at få ting til at ske – her og nu? Har du hænderne skruet rigtigt på, og trives du med at teste idéer i virkeligheden?

Støvring Midtby er i rivende udvikling, og vi søger en bylivskoordinator, der kan føre idéer ud i livet – hurtigt, praktisk og sammen med lokale kræfter. Vores tidligere bylivsudvikler er blevet leder i organisationen, og vi har brug for en ny ildsjæl, som ikke er bange for at tage fat, få noget op at stå og lære undervejs.

Din hverdag vil være præget af

  • Afprøvning og afvikling af aktiviteter i bymidten, f.eks. pop-up arrangementer, midlertidige byrum og kulturevents
  • Tæt samarbejde med frivillige, lokale foreninger og erhvervsdrivende om at skabe liv og bevægelse i byen
  • Koordination af mindre byggeprojekter og midlertidige løsninger i det offentlige rum – fra dialog med leverandører til praktisk opsætning
  • Afprøvning af nye koncepter i byrummet og justering undervejs – du skal ikke vente på den perfekte plan
  • Sikre fremdrift og handling i konkrete projekter i tæt samarbejde med kollegaer, erhverv og borgere

Vi leder efter dig, som

  • Har erfaring med projektledelse, praktisk eventafvikling eller fysisk byudvikling
  • Har flair for koordinering og gerne kan styre flere bolde i luften – også med kort varsel
  • Er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker og få tingene til at ske gennem relationer
  • Har en "lad os prøve det af"-mentalitet og ikke er bange for at begå fejl, lære og justere
  • Trives med at arbejde ude i byen – ikke bare bag et skrivebord

Hvad får du?

Du får mulighed for at være en helt central person i udviklingen af Støvring Midtby – og se dine ideer blive til virkelighed. Du bliver en del af et team, der bakker dig op, og du arbejder tæt sammen med både civilsamfund, erhverv og kommunen. Du får også et solidt grundlag at bygge videre på i form af en helhedsorienteret udviklingsplan for midtbyen.

Praktisk

Stillingen er en 3-årig projektansættelse på fuld tid (37 timer).

Du bliver ansat i planafdelingen i Rebild Kommune og kommer til at arbejde rundt omkring i Støvring – både på kommunens adresser og direkte fra aktørernes base i midtbyen.

Ansøgningsfrist

27. maj 2025 kl. 12.00.

Samtaler

Første samtale: 3. juni 2025
Anden samtale: 10. juni 2025

Tiltrædelse

1. august 2025.

Fpr yderligere oplysninger

Ring eller sms til Henning Winther på telefon 40 22 84 46 – han ringer dig op.

www.rebild.dk kan du læse mere om kommunen.

Vi har også samlet nogle centrale oplysninger til dig her, som du kan læse, inden du søger jobbet

 

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune