Kan du lide at have travlt? Arbejde relationelt? Træffe afgørelser? Bruge din kreativitet? Bidrage med at implementere den nye Ældrelov med et myndighedsperspektiv? Så har du et godt fundament til at blive vores nye kollega i borgervisitation i Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune.Ambitionen i Center Pleje og Omsorg er, at vi i fællesskab støtter borgeren i aktivt at leve sit eget liv. Vi samarbejder på tværs og danner rammen om et godt liv hele livet. Vi er på forkant og vi ser sammenhænge. Borgervisitation har en afgørende rolle i at opnå denne ambition, idet vores opgave er – sammen med borgeren og samarbejdspartnere – at iværksætte og bevilge indsatser, der virker og som giver mening for både borger og leverandører.
Vi er 9 visitatorer, fordelt på to teams, der varetager den store vifte af myndighedsopgaver indenfor ældreområdet. Team Pleje bevilger primært § 83 og 83a samt bl.a. dagcenter, aflastning, ældre- og plejeboliger. Team Hjælpemidler bevilger primært genbrugshjælpemidler efter § 112 (også til børn) samt boligændringer, biler og BPA.
Vi søger en kollega til Team Pleje. Vi har udviklet en ’indsatstrappe’, som visualiserer sammenhængen mellem borgers funktionsevne og kommunens tilbud efter devisen, at
kan borger selv,
skal borger selv, idet vi tror, at muligheden for en selvstændig livsførelse er fundamentet for høj livskvalitet.
Vi har gang i rigtig mange ting generelt: implementering af skærmbesøg, nye indsatser for hverdagsrehabilitering, nye tværfaglige mødeformer, nye tværfaglige samarbejds- og tilhørsformer, velfærdsteknologi, den nye Ældrelov mm. Dine arbejdsopgaver vil afhænge af, hvor organisationen har sit fokus, men omdrejningspunktet vil være myndighedsopgaver. Du kommer ikke til at kede dig – hverken i at deltage i at udvikle nye tiltag eller i opgavemængden.
Du bliver ansat i Center Pleje og Omsorg med tilhørsforhold til borgervisitation. Udover myndighed, består afdelingen også af Team administrative assistenter, udviklings- og uddannelseskonsulenter, projektkoordinator, demenskoordinator, projektleder for velfærdsteknologi samt systemadministrator, i alt ca. 25 kolleger. Vi er få, der skal udføre mange forskelligartede opgaver. Vi er gode til det. Og vi brænder for det.
DU
- har en sundhedsfaglig professionsbachelor og kendskab til kommunal forvaltning
- har erfaring med myndighedsopgaven og kan navigere i feltet lovgivning og sund fornuft
- har gode kommunikative evner både telefonisk og i den fysiske kontakt til borgere, regionen og andre samarbejdspartnere
- mestrer det tværfaglige samarbejde og er i stand til at facilitere faglig kvalitet og god stemning i komplekse situationer
- trives med og er fleksibel i uforudsigelige og komplekse situationer
- er robust, er selvledende og tager ansvar for din egen og borgers situation
- bidrager til kontinuerlig udvikling og holdånden i både det nære team og i resten af afdelingen og organisationen
VI
- tilbyder et spændende job med høj grad af ansvar og afvekslende opgaver
- vægter et godt arbejdsklima, høj faglighed, tværfaglighed og plads til humor
- arbejder ud fra den rehabiliterende og helhedsorienterende tankegang
- har selvtilrettelæggende arbejdstid
- er med til at skabe fremtidens velfærd ved at balancere mellem udvikling og drift
- arbejder efter politikernes udstukne serviceniveau og sætter en ære i at nå vores mål til alles tilfredshed
- hører hjemme på Støvring Rådhus
MERE
Ansøgningsfrist er 7. januar.
Vi udvælger kandidater 9. januar, og afholder ansættelsessamtaler 15. januar.
Stillingen er en fast stilling.
Udgangspunktet er fuld tid.
Opstart 1. marts eller tidligere.
Aflønning sker iht. gældende overenskomst.
Har du flere spørgsmål,
så kontakt visitator og fagkoordinator Tanja Danmark, mail
tada@rebild.dk / telefon 99 88 94 21, eller leder Susan Starbæk Nielsen, mail
ssni@rebild.dk / telefon 99 88 83 73.
Se funktionsbeskrivelsen her. Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune