Gå til sidens indhold
Billedet viser Rebild Kommune i en given situation. Klik for at gå til Rebild Kommune forside.

Beskæftigelsesrådgiver til arbejdspligt og flyverfunktion

Vi søger en beskæftigelsesrådgiver til administration af kommende lovændringer om arbejdspligt. Det betyder at du vil få din egen sagsstamme med borgere omfattet af arbejdspligten og vil som myndighed have til opgave at sikre og koordinere tilbud i overensstemmelse med arbejdspligtens formål.

Da vi forventer at fortsætte vort nuværende niveau med andel i beskæftigelse vil borgere omfattet af arbejdspligten ikke kunne opretholde en fuldtidsstilling. Du skal derfor være indstillet på at have funktion som ”flyver”, hvor du vil få opgaver fra andre målgrupper herunder særligt dagpengemodtagere.

Jobbet er forankret i Jobindsats, som er en del af Center Arbejdsmarked og Borgerservice. I Center Arbejdsmarked og Borgerservice er vi ca. 95 dygtige og dedikerede medarbejdere fordelt på 4 afdelinger, Borgerservice & Ydelse, Jobindsats, Aktiv Indsats og Ungeenheden. Vi varetager borgerserviceopgaver, udbetaler ydelser og håndterer jobcenteropgaver og uddannelsesvejledning.

Vi er ambitiøse i forhold til centrets kerneopgaver og sætter en ære i at levere god service til kommunens borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Vi tror på, at det gode arbejdsmiljø og trivslen hjælpes rigtig godt på vej af at lykkes med kerneopgaverne i fællesskab.

I Jobcentret er vores kerneopgave at hjælpe
  1. borgerne med at komme i (tilbage til) job eller uddannelse
  2. virksomhederne med rekruttering af arbejdskraft
Jobindsats består af Dagpengeteam, Kontanthjælp- og Integrationsteam samt Virksomhedsservice.

Vi har et stærkt samarbejde og fokus på at virksomheder får den arbejdskraft de har behov for, og at virksomheder og jobsøgere matches på den hurtigste og mest effektive måde. Vi møder hver dag på arbejde for at gøre en positiv forskel – og det lykkes vi rigtig godt med.

Dine opgaver bliver blandt andet

  • samarbejde med borgere om motivation, CV, jobmål og progression
  • understøtte at borgeren er i kontinuerlige tilbud som understøtter vejen til selvforsørgelse
  • fastholde den røde tråd i sagen og arbejder efter SMART-mål
  • vidensdele og supportere kollegaer i eget team såvel som på tværs
  • samarbejde på tværs herunder både med jobkonsulenter (virksomhedsservice), virksomheder, sprogcentre, a-kasser mf.
  • løbende bidrage til kvalitet i opgaveløsning i henhold til økonomiske, lovmæssige og ledelsesmæssige rammer (politik)
  • tage ansvar for prioriteringer indenfor egne områder og opgaver

Vi søger en kollega, som

  • har relevant faglig baggrund som eksempelvis socialrådgiver
  • har erfaring som rådgiver for integrationsborgere og evner at opnå det rette match i samarbejde med borgeren, jobkonsulent og virksomhed
  • har et bredt og solidt kendskab til lovgivningen på beskæftigelsesområdet og kan navigere i at have mange forskellige arbejdsopgaver
  • arbejder systematisk og resultatorienteret
  • kan etablere et tillidsfuldt og motiverende samarbejde med borgerne, så I sammen kan lave en god plan, som fører mod uddannelse eller job
  • har tydelige kommunikative kompetencer og formår at tilpasse ift. modtager
  • formår at arbejde metodisk i samarbejde med borgere for at opnå progression og fremdrift
  • evner at tænke i ressourcer og muligheder samt håndtere løbende ændrede vilkår
  • bidrager og tager ansvar for et professionelt teamsamarbejde, hvor arbejdsglæde er en effekt af det fælles fokus på kerneopgaven

Yderligere informationer

Fastansættelse på 37 timer.

Jobindsats har adresse på Hobrovej 110, 9530 Støvring.

Afdelingen er placeret i storrums kontor sammen med øvrige afdelinger, og der er ikke mulighed for eget kontor.

Har du behov for uddybende informationer om jobbet eller vores arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Marit Risdahl på telefon 50 84 83 54.

Ansøgningsfrist

4. december og samtaler afholdes løbende.

Ansøgningen skal sendes via rebild.dk/job.

Der vil blive indhentet reference efter nærmere aftale.

Lønniveauet for stillingen er efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune