Gå til sidens indhold
Billedet viser Rebild Kommune i en given situation. Klik for at gå til Rebild Kommune forside.

Husassistent til Børnehuset Skovhaven

Børnehuset Skovhaven søger en husassistent 1. december 2024, eller snarest herefter. Stillingen er på 15 timer indtil videre.

Børnehuset Skovhaven, er en 40 børns børnehave, beliggende i Hellum, 5 km uden for Skørping. Huset er en del af Dagtilbud Øst, som består af 7 institutioner.

Vi har forældrevalgt frokostordning , som vælges for 2 år ad gangen. Vi har haft frokostordning siden 2013, og har stor erfaring med dette. Menuen er fastlagt af Fru Hansens Kælder, og er afstemt efter børnenes alder, og der er en høj økologiprocent.
Bestyrelsen har valgt eftermiddagsmaden til, hvorfor den tildels skal forberedes.

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion til jobfunktionen med mentor ordning og praktik
  • Flere årlige møder på tværs i organisationen med de øvrige husassistenter, hvor der udveksles erfaringer.
  • Stor tillid og fleksibilitet i hverdagen til løsning af opgaven
  • Et job, hvor du som husets madmor får stor opmærksomhed fra børn og personaler – ”uhm.. her dufter godt – uhm det ser lækkert ud”
  • En organisation præget af godt humør og arbejdsglæde, og hvor udfordringer løses i samarbejde

Vi forventer

  • At du kan lide at lave mad til en stor flok sultne børn, og sætter en ære i, at få menuen til at se indbydende ud
  • At du har flair for at bruge PC, da al bestilling foregår den vej
  • At du bruger din sunde fornuft ved indkøb, så budgettet overholdes.
  • At du har lyst til at snakke med børnene om stort og småt, når de har noget på hjertet, som du skal være en del af
  • At du tager aktivt del i og tager ansvar for at vi bibeholder et konstruktivt og udviklende personalesamarbejde
  • At du sætter en ære i det arbejde du laver, med fokus på udvikling af sunde madvaner hos børnegruppen.
  • At du kan lide at have en travl dag, hvor maden skal være færdig efter aldersgruppens behov
  • At du er grundig med oprydning, hygiejne og egenkontrol, så vi har en flot Smiley.

Har du spørgsmål

til jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder i Børnehuset Skovhaven – Gitte Markussen på telefon 99 88 93 95.

Frist

22. november 2024.


 

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune