Gå til sidens indhold
Billedet viser Rebild Kommune i en given situation. Klik for at gå til Rebild Kommune forside.

Pædagogmedhjælper til Børnehuset Toppen

Du er ikke uddannet pædagog, men har erfaring med arbejde i dagpleje, børnehave eller vuggestue. Du vil gerne arbejde 37 timer om ugen, og du leder efter et arbejde hvor du kan bruge din erfaring, hvor du får ansvar og rum til at udvikle dig og hvor udvikling og trivsel for både børn og voksne er i fokus. Kan du svare JA til det hele, så skal du skynde dig at få lavet en ansøgning til os!

Vi leder efter en pædagogmedhjælper til børnehavedelen af Børnehuset Toppen. Det er en fast stilling på fuld tid, til besættelse fra 1. juni 2024 eller snarest derefter. Trives du i en opgave hvor du skal være medskaber af kultur, hvor der er masser af visioner og drømme hvor der er gensidige forventinger til fleksibilitet, og har du særligt fokus på muligheder når det kommer til barnets udvikling? Så er det dig, vi mangler.

Børnehuset Toppen er en integreret institution, som ligger centralt i Støvring. Huset er veletableret og nyder stærk opbakning fra en engageret forældregruppe. Der er et særligt godt arbejdsfællesskab i personalegruppen, som brænder for at bruge deres erfaring og faglighed, og som tager medansvar for udvikling af husets kultur og praksis. ICDP benyttes som et gennemgående værktøj i arbejdet omkring - og i udviklingen af - den pædagogiske praksis i huset. Det betyder at vi følger barnets initiativ men også har fokus på den voksne som rollemodel og guide for det enkelte barn.

Det kommende år bærer vores pædagogiske fokus særligt præg af Velfærdsaftalen, hvor Rebild Kommunes dagtilbud er frisat fra Dagtilbudsloven. Det betyder at der er en åben og aktiv dialog om praksis, om kerneopgave og kvalitet i vores hus. En rigtig spændende proces, hvor vi gerne vil have dine tanker og vinkler med.

Vi kan tilbyde dig 

  • en masse skønne børn - og en hverdag, som med garanti kommer til at bringe dig både glæde og udfordringer
  • ansvar for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde omkring børnene, sammen med dine nærmeste kolleger
  • et godt arbejdsfællesskab med erfarne, engagerede og imødekommende kolleger
  • muligheden for at være medskaber på kultur og pædagogisk praksis
  • et engageret forældreråd og en ledelse, der har fokus på kerneopgaven.

Andre siger om dig, at du

  • er ansvarsbevidst og moden - og så er du både tydelig, positiv og anerkendende i din kommunikation
  • gerne arbejder selvstændigt og i gruppe, og du ønsker at tage ansvar for det pædagogiske arbejde og de pædagogiske processer
  • bidrager til trivsel og udvikling i en åben og nysgerrig tilgang og dialog
  • ser menneskers ressourcer og er anerkendende og positiv i din tilgang til både børn, forældre og samarbejdspartnere.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte husets daglige leder Kinnie Svendsen på telefon 99 88 80 96 eller på mail ikisv@rebild.dk.

Du kan også læse mere om Støvring Syd på Dagtilbuddene Støvring Syd hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.

I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børneattest.

Ansøgningsfrist

20. maj 2024 kl. 12.00.
Samtaler afholdes 23. maj 2024 fra kl. 15.30.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune