Gå til sidens indhold
Billedet viser Rebild Kommune i en given situation. Klik for at gå til Rebild Kommune forside.

Pædagog til faststilling ved Børnehuset ved Læringscenter Himmerland

Læringscenter Himmerland søger pædagog til vores børnehus. Børnehuset er Rebild Kommunes § 32 tilbud. Vi søger en pædagog som er relationel kompetent og har gode specialpædagogiske kompetencer. Gerne på autismefeltet.

Vi har fokus på at være et børnehus med høj specialpædagogisk faglighed, vores børn skal blive så dygtige som de kan, trives og udvikle sig til hele og livsduelige mennesker, dette starter i vores børnehus. Vi ser det som væsentligt, at vi har en bred viden, interesse og kunnen indenfor autismepædagogik, udviklingspsykologi og mentaliseringsbaseret pædagogik. Vi arbejder ud fra en neurosekventiel pædagogisk tilgang, ligesom vi
arbejder med low arousal.

Læringscenter Himmerland er beliggende i Skibsted nær Terndrup, syd for Aalborg. Læringscenter Himmerland er Rebild Kommunes specialskole og
specialbørnehave for børn og unge med særlige behov i aldersgruppen 0-25 år.

Vores tilbud består blandt andet af

  • børnehuset for visiterede børn indenfor servicelovens §32
  • specialskole 0. - 10. klasse med SFO
  • STU – Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse
  • ekstern skolestue på specialbørnehjemmet Højbjerghus, afdeling Kvisten
Børnehuset er et §32 tilbud i Rebild kommune for børn i 0-6 årsalderen.

Børnehuset har pt. 17 børn. Vi har pt. tre afdelinger.

Der foregår i øjeblikket en politiskproces, hvor Børnehusets placering muligvis vil blive flyttet til Støvring i nye lokaler. Dette vil ikke påvirke ansættelsen.

Dine primære arbejdsopgaver er at tage ansvar for den daglige pædagogiske opgave i samarbejde med kollegaerne. Desuden skal du have skriftlige kompetencer og kunne begrunde pædagogiske tilgange skriftligt i handleplaner, samt fremlægge disse på møder omkring barnet både internt og eksternt.

Du er åben, nysgerrig, venlig og initiativrig, har let til humor og har en ydmyg indstilling til andre mennesker. Du er fagligt dygtig og ved, at alle børn og unge kan lære, hvis de udfordres på den rigtige måde. Du har mod på at stå på egne ben. Du er følelsesmæssig robust, og ved, at den voksne bærer ansvaret for relationen.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder- og dagtilbudsleder Kristian Kaffka på telefon 99 88 79 47.

Ansøgningsfristen er mandag den 26. februar 2024 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler er den 28. februar 2024.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Ansættelse fra 1. april 2024.

Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelse.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune