Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Administrativ medarbejder til Boligadministration

Er du skarp på administration og god med mennesker

Har du lyst til en spændende hverdag, hvor administration, økonomi og kontakt med mennesker går hånd i hånd? Motiveres du af at finde gode løsninger og skabe struktur i en hverdag med mange forskellige opgaver?
Så er det dig, vi leder efter til vores Boligadministration.

Du bliver sammen med dine tre kolleger ansvarlig for administrationen af kommunens lejemål, for både plejecentre og botilbud. Boligadministrationen kan sammenlignes med en boligforening, hvor du vil få dit eget ansvarsområder. Du vil få en bred kontaktflade med samarbejdspartnere på tværs af organisationen samt til beboere og pårørende. 

Boligadministrationen er et selvstændigt team i afdelingen for Data- og Økonomi i Omsorg og Udvikling.  

Dine opgaver 
•    Udarbejdelse af lejekontrakter og flytteafregninger
•    Deltagelse i møder med bruger- og pårørenderåd 
•    Udarbejdelse af huslejebudgetter, huslejeregnskaber og forbrugsregnskaber 
•    Håndtering af fakturaer, løbende bogføring og kontering samt afstemning af statuskonti
•    Telefonbetjening af borgere og deres pårørende
•    Anlægsøkonomi

Vi søger 
•    Det er en fordel, hvis du har kendskab til den almene boliglovgivning
•    Har en økonomisk eller administrativ uddannelse
•    Er opsøgende og initiativrig i forhold til igangværende og nye opgaver
•    Er selvstændig, fleksibel, målrettet og har en positiv indstilling
•    God til at arbejde struktureret og prioritere dine opgaver

Vi tilbyder 
•    Et godt socialt arbejdsmiljø, der er højt til loftet, plads til at grine og vi hjælper hinanden
•    Tæt samarbejde og sparring med fagligt dygtige kolleger 
•    Spændende og varierende arbejdsopgaver med eget ansvarsområde 
•    Gode muligheder for faglig og personlig udvikling 
•    Fleksibel arbejdstid 

Vi anvender IT systemerne KMD Opus, Acadre og Office pakken. 

Lyder det som noget for dig? 

Stillingen er 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027. 

Løn efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. 

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Flemming Birk på telefon 60122676 eller på mail flbi@sonderborg.dk. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 5. november 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk.
Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk