Er du pædagogen, der brænder for bevægelse, leg og læring med kroppen i centrum?
Motorik-børnehuset Rådyrvej søger en pædagogHos os bliver du en del af et hus, hvor børns motoriske udvikling er i fokus, og hvor hverdagen er præget af bevægelse, nysgerrighed, leg og nærvær.
Med afsæt i husets motorikprofil arbejder vi ud fra en forståelse af, at børn lærer og udvikler sig gennem kroppen. Vi skaber læringsmiljøer, der understøtter børns fysiske og sansemotoriske udvikling. Bevægelse, leg og kropslige erfaringer ser vi som en vigtig del af fundamentet for børns trivsel, læring og sociale udvikling. Vi arbejder ud fra
"Når et barn har styr på sin krop, er barnet parat til at lære"Vi leder efter pædagogen, med hjerte og faglighed, som:- møder børnene med nærvær, nysgerrighed og anerkendelse
- kan se bag om barnets adfærd og er nysgerrig på barnets perspektiv
- reflekterer over egen og fælles pædagogisk praksis
- har lyst til bevægelse og til at bruge kroppen aktivt sammen med børnene
- kan skabe motoriske, legende og udviklende læringsmiljøer
- bidrager med engagement, humor og faglige perspektiver
- tager ansvar for både børnene, den pædagogiske opgave og det fælles arbejdsmiljø
- kan kommunikere fagligt og anerkendende både mundtligt og skriftligt
- er fleksibel og har lyst til at bidrage på tværs af huset
Hvad kan vi tilbyde dig:Motorik-børnehuset Rådyrvej er en integreret institution normeret til 12 vuggestuebørn og 62 børnehavebørn. Børnene er fordelt på fire grupper: en vuggestuegruppe, en gruppe med de yngste børnehavebørn og to grupper med de ældste. Stillingen vil kunne være alle steder i huset.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er plads til faglige perspektiver, gode idéer og forskellighed. Vi ønsker, at respekt, humor, faglig nysgerrighed og samarbejde præger hverdagen. Vi hjælper hinanden, er nysgerrige på forskellige perspektiver og tager fælles ansvar for både kerneopgaven og arbejdsmiljøet.
Du får mulighed for at have indflydelse, tage ansvar og være med til at udvikle vores fælles pædagogiske praksis. Du bliver betydningsfuld i arbejdet med relationer, tilknytning, sanse motorik, leg og de første betydningsfulde skridt ind i børnefællesskabet.
Du behøver ikke være ekspert i motorik, bare du er nysgerrig på området og har lyst til at udvikle dig sammen med os.
Klar til at blive en del af holdet?Hvis du har lyst til at arbejde et sted, hvor bevægelse, leg, faglighed og stærke relationer går hånd i hånd, glæder vi os til at høre fra dig.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men der er mulighed for et andet timetal efter aftale. Stillingen er fra 1. november, eller efter aftale.
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme forbi og opleve huset, er du meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Tanja Geisler Nissen på tlf. 23 10 62 24 eller mail
tnnn@sonderborg.dk.
Ansøgningsfrist er d. 21.10.26Ansættelsessamtaler afholdes i uge 44
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
En del af noget størreMotorik-børnehuset Rådyrvej er en del af Dagtilbud Sønderborg City. Her samarbejder vi på tværs om at skabe kvalitet i hverdagen og udvikle vores fælles pædagogiske retning.
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk