Mere regn. Stigende grundvand. Ambitiøs byudvikling.
Fremtidens vandhåndtering kræver nye løsninger og tæt samspil mellem planlægning, miljø, teknik og udvikling.
Derfor søger vi tre stærke profiler, som vil være med til at udvikle og gennemføre løsninger inden for spildevandsplanlægning, klimatilpasning, terrænnært grundvand og vandhåndtering i kommunens byer og lokalsamfund.
Vær med til at sætte retningenKlimaændringer, stigende grundvand og fortsat udvikling af byer og lokalsamfund stiller nye krav til kommunens vandhåndtering. Derfor styrker vi nu indsatsen på området.
Som en af vores tre nye medarbejdere får du mulighed for at præge, hvordan Sønderborg Kommune arbejder med spildevand, klimatilpasning, terrænnært grundvand og vandhåndtering i de kommende år. Du bliver en del af udviklingen af nye løsninger, strategier og prioriteringer, som skal omsætte politiske mål og faglig viden til konkrete resultater.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger, SONFOR, rådgivere, borgere og virksomheder, og du får en central rolle i at skabe sammenhæng mellem planlægning, myndighedsarbejde og projektudvikling.
I Sønderborg Kommune arbejder vi ud fra værdierne dialog, anerkendelse, samarbejde og engagement. Derfor forventer vi, at du bidrager aktivt til samarbejdet på tværs af fagområder og interesser og er med til at skabe løsninger, der understøtter kommunens udvikling på både kort og langt sigt.
Dine opgaverDu bliver en del af en afdeling med otte medarbejdere, hvor opgaverne fordeles med udgangspunkt i afdelingens kompetencer, organisationens behov og dine faglige styrker.
Vi ønsker at sammensætte en afdeling med forskellige faglige profiler. Derfor tilpasses opgaverne de kompetencer og interesser, som de nye medarbejdere bringer med sig
Afhængigt af din profil kan du blandt andet komme til at arbejde med:
Spildevandsplanlægning - Udarbejdelse og revision af spildevandsplaner og tillæg.
- Høringsprocesser og interessentdialog.
- Koordinering med SONFOR og kommunens øvrige fagområder.
- Udarbejdelse af politiske sagsfremstillinger.
Terrænnært grundvand - Opbygning, planlægning og implementering af kommunens indsats for håndtering af terrænnært grundvand.
- Analyse og kvalitetssikring af datagrundlag for prioritering af kommunens fremtidige indsatser.
- Identificere undersøgelses- og indsatsbehov samt bidrage til udvikling af strategier, planlægning og beslutningsgrundlag.
- Bidrage til udarbejdelse af planer og tillæg samt den efterfølgende politiske behandling.
- Sikre tæt koordinering og samarbejde med SONFOR om udvikling og implementering af nye indsatser og løsninger.
- Indgå i dialog med borgere, rådgivere og øvrige interessenter om håndtering af terrænnært grundvand.
Vandhåndtering, klima og byudvikling - Bidrage til udarbejdelsen af vandhåndterings- og disponeringsplaner i forbindelse med lokalplanlægning, byudvikling og større projekter.
- Bidrage til udviklingen af løsninger for håndtering af regn-, dræn- og spildevand i samspil med klimatilpasning og terrænnært grundvand.
- Vurdere og afveje hensyn til afvanding, recipienter, grundvandsforhold, klimatilpasning, natur og miljø i den fysiske planlægning.
- Bidrage til at skabe løsninger, der understøtter kommunens mål for by- og erhvervsudvikling samtidig med, at vandet håndteres robust og bæredygtigt.
- Deltage i tværgående udviklings- og klimasikringsprojekter på tværs af kommunen.
Vandmiljø, miljøvurderinger og tilladelser - Sagsbehandling af udledninger til recipienter.
- Tilslutningstilladelser og industrispildevand.
- Miljøgodkendelser inden for spildevands- og overfladevandsområdet.
- Bidrag til miljøvurderinger og projektvurderinger.
Fælles for stillingerne er, at du bidrager til udviklingen af området gennem faglige analyser, planlægning, myndighedsarbejde og beslutningsgrundlag til ledelse og politikere. Derfor er det vigtigt, at du kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete og realiserbare løsninger.
Vi forestiller os, at duHar en relevant videregående naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse, fx som ingeniør, geolog, biolog, miljøteknolog eller lignende. Andre uddannelsesbaggrunde kan også være relevante, hvis du har dokumenteret erfaring med lignende opgaver.
Vi lægger især vægt på, at du:
- kan analysere komplekse tekniske og miljøfaglige problemstillinger
- kan omsætte faglig viden og lovgivning til beslutningsgrundlag og realiserbare løsninger
- kan skabe fremdrift og tage ansvar for egne opgaver
- samarbejder konstruktivt på tværs af fagligheder og interesser
- kommunikerer klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt
- har blik for balancen mellem faglige hensyn, forskellige interesser og kommunens langsigtede mål.
Hvem er du?Du trives med at tage ansvar og skabe resultater sammen med andre. Du arbejder struktureret og analytisk og formår at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger.
Du kan drive egne processer fra idé til færdigt resultat og skabe fremdrift gennem dialog med kolleger, borgere, virksomheder og rådgivere. Du er god til at identificere risici, håndtere udfordringer undervejs og skabe klarhed om muligheder, konsekvenser og næste skridt.
Samtidig er du nysgerrig, samarbejdsorienteret og motiveret af at skabe værdi gennem løsninger, der understøtter kommunens udvikling.
Derfor skal du vælge osHos os bliver du en del af et fagligt stærkt miljø med høj grad af videndeling, sparring og hjælpsomhed. Vi har en fri og uformel omgangstone, stor tillid til hinanden og en fælles ambition om at skabe gode løsninger for kommunen.
Du får mulighed for at arbejde med problemstillinger, der spænder fra strategi og planlægning til konkrete myndighedsafgørelser og udviklingsprojekter.
Kort sagt får du mulighed for at være med til at forme de løsninger, som skal sikre en robust og bæredygtig vandhåndtering for både nuværende og kommende generationer.
AnsættelsesvilkårStillingerne er fuldtidsstillinger med arbejdssted i Sønderborg Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
AnsøgningSend din ansøgning, CV og relevante bilag via Sønderborg Kommunes rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026
Forventet tiltrædelse: 1. januar 2027
Samtaler forventes afholdt: onsdag den 4. november kl. 9.00 - 16.00 og fredag den 6. november kl. 9.00 - 12.00.
Har du spørgsmål?Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Vestergaard Hansen for en uforpligtende samtale om stillingen.
Telefon: +45 2790 5181
E-mail: mvhs@sonderborg.dk
Vi glæder os til at høre, hvordan du med din faglighed, dit engagement og dit perspektiv kan bidrage til fremtidens vandhåndtering i Sønderborg Kommune.
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk