Vil du være vores nye økonomikonsulent?Har du blik for både tal, mennesker og gode løsninger – og har du lyst til at gøre økonomistyring mere enkel, præcis og anvendelig? Så kan du være den kollega, vi søger til Data- og Økonomiafdelingen i Omsorg og Udvikling.Hos os får du en vigtig rolle i den løbende budgetopfølgning og i arbejdet med prognoser, arbejdsgange og automatiserede løsninger. Du kommer tæt på både driften og de beslutninger, der gør en forskel i hverdagen. Sammen med ledere, kolleger og fagområder omsætter du økonomi og data til overblik, dialog og brugbare handlemuligheder.
Du kommer tæt på hverdagen og beslutningerneSocial- og seniorområdet er i forandring, og det stiller krav til retvisende økonomistyring og gode beslutningsgrundlag. Hos os bliver økonomi til i dialog med dem, der kender hverdagen. Du får derfor en bred kontaktflade og mulighed for at bringe din faglighed i spil, når vi sammen arbejder med retvisende budgetter, sikre prognoser og gode prioriteringer.
Social- og seniorområdet har været og er præget af reformer og forandringer, det er et område i bevægelse så der løbende sker ændringer i prioriteringer og nye muligheder opstår. Det kræver nysgerrighed, fleksibilitet og lysten til at bidrage, hvor behovet er størst. Som økonomikonsulent får du gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling.
Du bliver en del af en afdeling med forskellige fagligheder inden for økonomi, data, systemadministration og boligadministration. Vi hjælper hinanden, deler viden og finder løsninger i fællesskab. Der er plads til at stille spørgsmål, prøve idéer af og være med til at udvikle den måde, vi arbejder på.
Opgaver, du får mulighed for at arbejde med- Gennemføre månedlige og kvartalsvise budgetopfølgninger i tæt dialog med budgetansvarlige ledere.
- Udarbejde retvisende prognoser med afsæt i forbrug, aktivitet, løn, periodisering og kendte risici.
- Analysere afvigelser, tydeliggøre årsager og konsekvenser samt bidrage til konkrete handlemuligheder.
- Rådgive og udfordre ledere konstruktivt om økonomi, prioriteringer og budgetforudsætninger.
- Udvikle og standardisere økonomimodeller, -rapporter og -arbejdsgange på tværs af og i samarbejde med fagområder og driftsenheder.
- Identificere manuelle og tilbagevendende opgaver, der kan automatiseres, og omsætte mulighederne til robuste løsninger.
- Bidrage til bedre dataflow og samspil mellem økonomisystemer, aktivitetsdata og ledelsesinformation.
- Understøtte budgetlægning, regnskabsafslutning, omplaceringer og øvrige økonomiopgaver.
Vi forestiller os, at du harDu har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, samfundsvidenskab eller et beslægtet område. Måske har du allerede erfaring med økonomistyring i en politisk ledet organisation – måske kommer du med et stærkt fagligt fundament og lyst til at lære den kommunale virkelighed at kende. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, kan skabe overblik og har lyst til at lykkes sammen med andre.
Vi håber, at du kan genkende dig selv i flere af disse punkter:
- har et sikkert økonomisk og analytisk blik og kan arbejde grundigt med detaljer uden at miste helheden.
- er god til at prioritere opgaver i en dagligdag mellem mange deadlines.
- kan opbygge prognoser og forklare økonomiske sammenhænge i et klart og forståeligt sprog.
- er nysgerrig på automatisering og har lyst til at forbedre processer, rapportering og datagrundlag.
- kan lide at have en afvekslende hverdag mellem driftsopgave diverse analyser og beregninger fx udbud.
- har nysgerrigheden og ser værdien af være i tæt dialog i de enkelte afdelinger fx plejecentre, hjemmepleje eller botilbud- hvor du vil være fysisk tilgængelig afhængig af opgaven.
- har stærke kompetencer i behandling af økonomidata, erfaring med økonomisystemer, BI-værktøjer eller automatisering er en fordel.
- arbejder struktureret, følger op og tager ansvar for at føre opgaver sikkert i mål.
- trives i dialogen med ledere og kolleger og kan skabe tillid som både rådgiver og sparringspartner.
- kan samarbejde på tværs og bidrager aktivt til et stærkt fagligt fællesskab.
Hos os får du- et meningsfuldt job på et velfærdsområde med stor betydning for mange menneskers hverdag.
- mulighed for at sætte dit præg på økonomistyring, prognoser og automatiserede løsninger.
- engagerede kolleger, der gerne deler viden og hjælper hinanden godt i mål.
- en arbejdsplads med højt til loftet, godt humør og plads til både faglig fordybelse og udvikling.
- en varieret hverdag, hvor din faglighed bliver værdsat, og hvor gode idéer er velkomne.
- der er mulighed for hjemmearbejde i et begrænset omfang.
Om Data- og ØkonomiafdelingenData- og Økonomiafdelingen er en del af staben i Omsorg og Udvikling. Afdelingen understøtter social- og seniorområdet med økonomistyring, analyser, ledelsesinformation, systemdrift og digital understøttelse. Vi arbejder for at skabe sammenhæng mellem økonomi, data, kvalitet og den daglige drift. Afdelingen arbejder tæt sammen med resten af Stabens afdelinger.
Praktiske oplysningerStillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. november eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Dit arbejdssted bliver Omsorg og Udvikling, Ellegårdvej 25A, 6400 Sønderborg.
Er du blevet nysgerrig, eller har du spørgsmål til jobbet og hverdagen hos os? Så er du meget velkommen til at kontakte Anette Krogh Stabschef på 27900143 eller akro@sonderborg.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.
Send din ansøgning og dit CV senest den 21. september.
Vi forventer at afholde samtaler den 25. september.
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk