Byg bro mellem kultur og idræt – projektleder til stort grænseoverskridende projekt Vil du stå i spidsen for at skabe nye forbindelser og bevæge mennesker på tværs af den dansk-tyske grænse? Har du netværk på begge sider af grænsen og brænder du for kultur og idræt? Så er det dig, vi leder efter!
I 2029 bliver Sønderborg og grænseregionen vært for DGI Landsstævnet – regionens største event med over 20.000 deltagere og mere end dobbelt så mange besøgende og gæster. Landsstævnet er en idrætsfestival i særklasse, som vi ønsker at tilføre et stærkt kulturelt element. For at skabe opmærksomhed om Landsstævnet på tværs af den dansk-tyske grænse og sikre en levende opstartsfase, har vi igangsat denne indsats. Målet er at skabe strukturer og engagere aktører for at bane vejen for flere deltagere og besøgende til selve Landsstævnet i 2029. Det skal ske gennem fælles events og partnerskaber på tværs af kultur og idræt.
Hvorfor skal du søge en stilling hos os? Hos Sønderborg Kommune får du:
- En nøglerolle i et ambitiøst og nyskabende projekt med stor synlighed.
- Mulighed for at præge udviklingen af dansk-tyske kultursamarbejder og skabe varige resultater.
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og samarbejdspartnere i både Danmark og Tyskland.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- En mulighed for at være en del af noget større.
Om stillingen du bliver projektleder for projektet ”nye Forbindelser & neue Bewegungen”, der skal bygge bro mellem kultur og idrætsaktører på begge sider af den dansk-tyske grænse”. Herunder blandt andet ansvar for at:
- Samarbejde med mange projektpartnere og være anker i forhold til sammenhæng og fælles projektportefølje.
- Kortlægge og aktivere aktører og på begge sider af grænsen i et nyt netværk.
- Styrke koblingen mellem DGI Landsstævne 2029 og nuværende events.
- Udvikle og gennemføre events (eksisterende og nye) med fokus på kultur, idræt og fællesskab.
- Koordinere projektets årshjul og tematiske events.
- Holde styr på og overholde budgetter.
- Sikre synlighed og markedsføring i samarbejde med kommunikationsafdelingen.
- Bidrage til at sikre projektets videreførelse og forankring efter 2028.
Kompetence – hvem søger vi? Vi leder efter dig, der:
- Allerede har et stærkt netværk syd for grænsen og kan udbygge og aktivere dette i et nyt tværgående netværk, der favner idræt og kultur med dansk og tysk repræsentation.
- Taler og skriver flydende dansk og tysk (dette er en forudsætning).
- Har stor erfaring med projektledelse af større events, gerne med tværkulturelt fokus.
- Har indsigt i og forståelse for både dansk og tysk kultur- og foreningsliv.
- Arbejder selvstændigt, struktureret og har gode samarbejdsevner.
- Kan styre økonomien og overholde deadlines.
Løn og ansættelsesforhold:Der er tale om en fuldtidsstilling. Stillingen er forankret i et tæt samarbejde med vores tyske partnere, og du skal forvente arbejde både på den tyske og danske side af grænsen. Landsstævne er som event godt forankret i den danske kultur, og derfor tror vi, at den største del af indsatsen sker på den tyske side af grænsen. Du vil være tilkoblet Landsstævnesekretariatet som er placeret i Sønderborg, men vil også have arbejdsplads i Flensborg eller mulighed for hjemmearbejde. Personalemæssigt refererer du til Chefen for Kultur, Idræt og Fritid i Sønderborg Kommune.
Praktisk: De er tale om en tidsbegrænset stilling fra 1. november 2026 til 31. oktober 2027. Der kan evt. blive mulighed for forlængelse afhængig af finansiering.
Deadline for elektronisk indsendelse af ansøgning og cv senest onsdag den 2. september kl. 23.59.
På grund af ferie kan der ikke rettes henvendelse med eventuelle spørgsmål før efter uge 32.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende, dansk overenskomst.
Ansættelsesudvalget mødes den 7. september 2026 og udvælger kandidater til samtale, som afvikles den 10. september 2026 i Sønderborg.
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk