Ny mulighed – Uddannelse til pædagogisk assistent på voksen SocialområdetNu har du muligheden for at blive uddannet pædagogisk assistent, hvor du under din uddannelse hovedsageligt kommer til at arbejde med voksne borgere på social- og handicapområdet.
Så brænder du for at skabe livskvalitet – er dette uddannelsen for dig.Sønderborg Kommune og SOSU Syd etablerer i fællesskab en lokal PAU-uddannelse. Under uddannelsen kan du komme i oplæring på et bosted, i et aktivitetstilbud og i socialpsykiatrien – det betyder, at målgruppen er voksne, ældre borgere og evt. ældreområdet. Uanset hvor du er i oplæring, er omdrejningspunktet borgerne.
Du vil gennem uddannelsen lære at:
- Arbejde tæt sammen med beboere og pårørende
- Være en del af tværfagligt arbejdsfællesskab
- Bidrage til dokumentation og sparring
- Bruge faglighed i både hverdagsaktiviteter og personlig pleje
Tre grunde til, at du skal vælge PAU uddannelsen - Fremtiden venter på dig: Du kan være med til at forme fremtidens voksensocialområde.
- Skabelse af stjernestunder: med stærk fagidentitet, relationskompetencer og teoretiske viden bliver du i stand til, på et fagligt velovervejet grundlag, at træffe beslutninger der medvirker til øget trivsel, læring, udvikling og dannelse
- Job eller læse videre: Med uddannelsen åbnes dørene til spændende jobmuligheder og muligheden for at videreuddanne dig.
Som pædagogiskassistent er du sikret en oplæringsplads og løn under hele uddannelsen.
Du starter på uddannelsens grundforløb i uge 43-2026.
AnsøgningFor at komme i betragtning skal du udfylde et elektronisk spørgeskema og vedhæfte:- Ansøgning
- CV
- Eksamensbevis på bestået dansk og matematik
- RKV – hvis du er 25 år og derover
- Uddannelsesbevis for anden uddannelse
- Ansættelsesbevis fra tidligere arbejdsgiver i faget
- Anbefalinger
- Anden relevant dokumentation
Du sender din ansøgning elektronisk til Sønderborg Kommune via knappen "søg stillingen".Optag på uddannelsenFor at komme i gang med uddannelsen skal du,- søge optagelse på grundforløb 2 på optagelse.dk og herefter søge denne stilling.
- hvis du er 25 år eller derover, når du skal starte på grundforløbet, skal du til en realkompetencevurdering (RKV). Her vurderes hvor langt et forløb du skal have og hvornår du kan starte på GF2.
Du kan blive optaget på uddannelsen med start på grundforløb 2, hvis du opfylder følgende optagelseskravDu skal have bestået hhv. dansk og matematik for at blive optaget. Husk at vedhæfte dokumentation for din uddannelse med de højeste beståede niveauer.
Hvis du ikke har dette, kan du komme til en optagelsesprøve og en efterfølgende samtale med en uddannelsesvejleder.
Ansøgningsfristen31. august 2026Samtalerne forventes holdt
uge 37.
KontaktpersonAfdelingsleder Cristina Nørholt på telefon 27 90 02 80 eller
cnor@sonderborg.dk.
Vi indhenter straffeattest ved ansættelse.
Til orientering er der røgfri arbejdstid i Sønderborg Kommune pr. 1. januar 2020.
Dokumentation sendes elektronisk til Sønderborg Kommune via knappen "søg stillingen".
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk