Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Friske sommerferieafløsere

Friske Sommerferieafløsere og længerevarende vikar i vikariater søges til Center for Korttidspladser
Vores faste personale skal holde sommerferie på skift og derfor søger vi afløsere til vores fantastiske arbejdsplads på Center for Korttidspladser! Herudover så har vi flere længerevarende vikariater (op til 6 mdr.) ledige.

Bliver du student til sommer? Eller går du måske med tankerne om at starte på en sundhedsfaglig uddannelse efter dit sabbatår? Eller har du allerede en sundhedsfaglig uddannelse?  Har du interesse i at arbejde med midlertidige komplekse borgerforløb?
Så er Center for korttidspladser måske lige stedet for dig?

Hvad er Center for Korttidspladser og hvem er vi:
Center for korttidspladser er placeret i Ulkebøl i Sønderborg og her tilbyder vi aflastning og korttidsophold til mennesker, der har brug for pleje, omsorg og rehabilitering som ikke kan leveres i eget hjem.
Center for korttidspladser har 36 pladser og et årligt flow på ca. 200 borgerforløb.
Vi er en tværfaglig gruppe bestående af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, ufaglærte, som er fordelt på 2 teams.
Se mere om os her: https://www.dreambroker.com/channel/qay8viv3/pjy9le9s

Jobbet består ud fra dine kompetencer blandt andet af:
  • Personlig pleje såsom hjælp til bad, nedre og øvre hygiejne, tandbørstning, hjælp til toiletbesøg, bleskift etc.
  • Praktisk hjælp såsom hjælp til vasketøj, servere og anrette mad samt rydde op
  • Rehabilitering: Tænk at borgerne skal gøre alt det de kan selvstændigt- eller hjælpes hertil, ud fra deres håb, mål og drømme.  
  • Sygepleje:
    Du får også mulighed for at stifte bekendtskab med sygepleje, som blandt andet består af medicinadministration, blodtryks- og puls-måling, måling af respirationsfrekvens, måling af iltmætning og temperaturmåling, behandling med forskellige ortopædiske hjælpemidler, ilt behandling og meget andet.
  • Er du uddannet SSH eller SSA vil du få opgaver, der matcher dine kompetencer.
Vi tilbyder:
  • Et spændende og afvekslende job med mange udfordringer
  • Tværfaglige kompetente kolleger
  • Et oplæringsforløb baseret på dine personlige og erfaringsmæssige kompetence – du vil få udleveret et oplæringsprogram.
  • En rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til grin.
Vores forventning til dig er:
  • Som sommerferieafløser- forventer vi du kan hjælpe en stor del af juni, juli og august
  • Du er mødestabil og fleksibel
  • Du har lyst til og interesse for at arbejde med mennesker.
  • Du er opsøgende, positiv og hjælpsom.
  • Du kan arbejde selvstændigt og ved hvornår du skal sige til og fra.
Ønsker du uddybende information kan du kontakte daglig leder Sarah Winkler Burhøj
på tlf: 2790 7074.

Løn efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Ansøgningerne modtages elektronisk. Skriv gerne i din ansøgning om du søger som sommerafløser eller ønsker et vikariat.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så skynd dig og søg hvis det lyder som noget for dig.
I


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk