Vil du være med til at forme fremtidens ungeindsats – så søger vi netop dig som jobmentor!Vi søger en jobmentor, der vil være med til at skabe varige forandringer for unge og samtidig sætte sit præg på, hvordan vi arbejder.
Du skal have lyst og evnen til at bygge bro mellem unge, arbejdsmarkedet og civilsamfundet. Vi leder efter en jobmentor med blik for relationer, netværk og udvikling og som trives i en rolle, hvor du både arbejder opsøgende og fungere som en drivende tovholder.
Stillingen er en central investering i Ungeløftet – Sønderborg Kommunes ambitiøse satsning på at give unge med psykiske udfordringer de bedste muligheder for at lykkes.
Stillingen som investering i Ungeløftet: Vi ser denne stilling som en investering i fremtidens ungeindsats. Du bliver en nøgleperson i at omsætte Ungeløftets visioner til praksis og du får stor indflydelse på, hvordan vi sammen udvikler indsatsen.
Du får en unik mulighed for at: - Være med til at udvikle og definere din egen rolle i et selvstyrende team.
- Skabe nye veje for unge gennem samarbejde med foreninger, frivillige og virksomheder.
- Arbejde med IPS (Individuelt Planlagt Job med Støtte) og civilsamfundet som løftestang for unges trivsel og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Du vil i stillingen være bindeleddet mellem de unge, de frivillige foreninger og organisationer samt samarbejdspartnere fra vores lokalområdet.
Du vil skulle understøtte, hvordan civilsamfundet kan blive en aktiv medspiller i de unges udvikling, trivsel og arbejdsmarkedsparathed, hvor målet er at styrke den unges muligheder – ikke kun i arbejdslivet, men også i hverdagen, hvor meningsfulde fællesskaber kan være afgørende.
Du skal være med til at:Du vil i en kombination af jobmentor og jobrådgiverrollen skulle arbejde helhedsorienteret og fleksibelt. Dine opgaver omfatter derfor i denne stilling:
- Skabe og styrke partnerskaber med civilsamfundet og erhvervslivet.
- Arbejde både med den enkelte unges vej mod job eller uddannelse, samt med at skabe adgang til fællesskaber i civilsamfundet og aktivt koble de to indsatser i dit daglige arbejde.
- Udvikle nye metoder og strukturer, der gør det lettere for unge at indgå i meningsfulde fællesskaber.
- Sikre, at unge får individuel støtte, der tager udgangspunkt i deres egne ønsker og ressourcer.
- Matche unge med virksomhedernes behov for arbejdskraft
- Opsøge og facilitere netværk for unge både med og uden tilknytning til Arbejdsmarkedsafdelingen
- Samarbejde tæt med behandlere i psykiatrien om koordinering af indsatsen
Du bliver en nøgleperson i at forbinde erhvervsliv, psykiatri, forvaltning og civilsamfund i én samlet indsats. Og derfor leder vi efter dig, der…
- Har erfaring med unge og psykisk sårbarhed.
- Har konkret erfaring med civilsamfundet og frivillige indsatser – fx samarbejde med foreninger, frivillige organisationer eller netværk.
- Tør tænke nyt og trives i en rolle, hvor du selv er med til at sætte retningen.
- Kan arbejde opsøgende og skabe relationer på tværs af sektorer.
- Vil være med til at gøre en forskel – ikke kun for den enkelte unge, men for hele vores måde at arbejde på.
- Ser de unges ressourcer, potentialer og kompetencer – og kan bringe dem i spil i både virksomheder og civilsamfundet
Vi tilbyder: - En meningsfuld rolle med stor frihed og ansvar.
- Mulighed for at præge og udvikle både din egen stilling og hele ungeindsatsen
- Et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi sammen løfter Ungeløftet
- Et arbejdsfællesskab med humor, trivsel og høj faglighed
- Du vil blive uddannet i IPS-metoden og de otte principper, der danner rammen om arbejdet.
Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen så kan du kontakte teamleder Christina Nordquist tlf.: 27 90 74 90.
Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen.
Stillingen besættes efter gældende overenskomst og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 01.06.2026.
Ansøgningsfristen er den 08.05.2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 13.05.2026.
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk