Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Vi søger engagerede sygeplejersker til vores tværprofessionelle team

En af vores dygtige kolleger har valgt at søge nye udfordringer, og samtidig er flere opgaver kommet til. Derfor udvider vi teamet med nye kræfter, der har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab.

I vores arbejde lægger vi stor vægt på et godt og respektfuldt samarbejde med borgerne og deres pårørende. Alle borgere tilbydes et opstartsmøde, hvor alle relevante fagligheder deltager. Dette sker i tråd med den nye ældrelovs fokus på det gode samarbejde og på borgerens egne mål, ønsker og drømme.

Stillingerne er på 37 timer eller ønsket timetal
Tiltrædelse: Snarest eller d. 1. juni 2026
Arbejdssted: Egernsund i Sønderborg Kommune

Der er tale om en fastansættelse og et begivenhedsbetinget vikariat, med mulighed for forlængelse eller fastansættelse efterfølgende.

Om os
  • Vi er et stærkt tværfagligt team, hvor samarbejde og fællesskab er i centrum.
  • Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og sætter pris på et godt arbejdsmiljø.
  • Vi arbejder målrettet med udvikling på alle niveauer. Borgerforløbene, i teamet og hos den enkelte medarbejder.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med fokus på faglig sparring og udvikling.
  • Mulighed for at præge din egen hverdag og bidrage til teamets udvikling.
  • Et åbent og inkluderende arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden.
  • Mulighed for indflydelse på egen vagtplan, da den udarbejdes af medarbejderne selv.
  • Et sygeplejefagligt miljø med 8 engagerede kollegaer. Vi arbejder tæt sammen på tværs af vores 3 teams, deler viden og løfter hinanden, så faglig sparring altid er lige ved hånden.

Vi forventer
  • At du er uddannet sygeplejerske og har lyst til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde.
  • At du bidrager aktivt til fællesskabet og har mod på at tage ansvar for udvikling.
  • At du er fleksibel og kan se muligheder i måden du løser opgaverne på.
  • At du kan udøve faglig ledelse og bringe din sygeplejefaglige ekspertise i spil som den højeste faglighed.

Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder Mette Møller på telefon 27 90 62 23 eller mail: mhom@sonderborg.dk.

Vi vil samtidig gerne tilbyde dig muligheden for at komme forbi og mærke stemningen i hverdagen. Du har også mulighed for at få en udekørende dag sammen med en kommende kollega, så du kan få et indblik i opgaverne og kulturen i vores team.

Samtalerne afholdes løbende

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd.


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk