Brænder du for faglig ledelse og motiveres du af at skabe rammer, hvor både medarbejdere og børn trives og lykkes?
Er du tydelig i at sætte retning og formår du at skabe mening, være synlig og sikre struktur i hverdagen?
Så kan du være vores kommende daglige pædagogiske leder i Dybbøl Børnehus.
Om Dybbøl BørnehusDybbøl Børnehus er en integreret institution med plads til 28 vuggebørn og 64 børnehavebørn. Vi har aktuelt 23 engagerede og fagligt stærke medarbejdere samt en aktiv og støttende forældregruppe. Institutionen ligger centralt i Dybbøl med kort afstand til naturen.
Børnehuset er en del af Dagtilbudsområde Sønderborg Jylland, som omfatter 10 kommunale daginstitutioner på Jyllandssiden fra Chr. d. 10’s bro til kommunegrænsen mod vest.
Institutionen ligger blot 500 meter fra Sønderborgmotorvejen
Faglig udvikling og fokusområderI det seneste år har alle medarbejdere i kommunens dagtilbud gennemgået et kompetenceudviklingsforløb med fokus på at styrke almenområdet. Vi arbejder fortsat målrettet på at udvikle et almenområde, der kan mere for flere. Implementeringen af kompetenceforløbet vil være et centralt fokus i hele 2026.
Vi arbejder ud fra Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier:
Dialog, Anerkendelse, Samarbejde og Engagement,
hvor involvering er en naturlig del af hverdagen.
Derudover tager ledelsesarbejdet afsæt i kommunens fælles ledelsesgrundlag.
Om stillingenSom daglig pædagogisk leder får du ansvaret for den daglige drift og faglige ledelse af Dybbøl Børnehus. Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam, hvor du understøttes af både områdelederen, et administrativt team og engagerede lederkolleger.
Du vil få et grundigt onboardingforløb, hvor du får tid til at lande i institutionen, lære personale og børn at kende og blive introduceret til ledelsesopgaverne. Derudover tilknyttes du en mentor.
Hverdagen som daglig pædagogisk leder er varieret og dynamisk, og du skal trives med at arbejde tydeligt, nysgerrigt og i tæt samarbejde med både medarbejdere, forældre og kolleger.
Praktiske oplysninger- Ansøgningsfrist: 13. april 2026
- 1. samtale afholdes: 17. april 2026
- Evt. 2. samtale afholdes d. 22. april 2026
- Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
- Forudsætninger: Ren børneattest og en tilfredsstillende straffeattest
KontaktHar du spørgsmål eller ønsker du en rundvisning, er du velkommen til at kontakte områdeleder Helle Christiansen på 27 90 66 56.
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk