Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Bevægelse, udvikling og ledelse

Daglig pædagogisk leder til Motorik-Børnehuset Rådyrvej
Brænder du for pædagogisk ledelse tæt på praksis – og for læringsmiljøer, hvor børn udvikler sig gennem kroppen og i stærke fællesskaber?
Så kan du søge stillingen som vores nye daglige pædagogiske leder i Motorik-Børnehuset Rådyrvej, hvor motorik, relationer og pædagogisk faglighed går hånd i hånd.

Om Motorik-Børnehuset Rådyrvej
Vi er et integreret børnehus med 12 vuggestuebørn og 62 børnehavebørn fordelt på fire grupper. Vores motoriske profil er tydelig: Når børn har styr på kroppen og sanserne, skaber det ro til udvikling – både kognitivt, socialt og følelsesmæssigt. Derfor er bevægelse og motorik en naturlig del af vores hverdag og pædagogiske praksis.
Som daglig pædagogisk leder står du i spidsen for den pædagogiske retning, kvaliteten i hverdagen og udviklingen af læringsmiljøerne i huset. Et hus med gode fysiske rammer både ude og inde bl.a. med en stor motoriksal.

Det får du hos os
Hos os møder du engagerede og selvstændige medarbejdere med høj faglighed, ansvarlighed og humor. I dagligdagen vægter vi god trivsel og et godt arbejdsmiljø. Forældresamarbejdet er præget af tillid, åbenhed og fælles ambitioner for børnene.

Hvem er du?
Du er en anerkendende leder, der både kan sætte retning og være tæt på hverdagen. Du er fagligt stærk og bruger din viden aktivt i samarbejdet med medarbejdere, børn og forældre. Du kommunikerer klart, skaber ro og overblik – også når tempoet er højt – og du har en naturlig evne til at skabe trygge, inkluderende fællesskaber.
Du arbejder målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan, tænker dokumentation ind som en del af kvaliteten og er optaget af at udvikle en levende evalueringskultur. Du inspirerer andre, ser muligheder og har lyst til at drive faglig udvikling.

Du bliver en del af Dagtilbud Sønderborg City
- Et fællesskab præget af samarbejde, ambitioner og høj pædagogisk faglighed.
Her indgår du i et stærkt ledelsesteam med områdeleder, souschef og 12 daglige pædagogiske ledere. To administrative medarbejdere hjælper med opgaver inden for økonomi, løn og personaleadministration.

Sammen arbejder vi for fælles retning og stærke faglige miljøer på tværs af afdelingerne.
Du får en ledelse, der bakker dig op, giver dig indflydelse og tilbyder både lederuddannelse, sparring og mulighed for at præge udviklingen i hele dagtilbuddet. Du får en grundig introduktion og deltager i kommunens onboardingprogram for nye ledere.

Du tiltræder stillingen fra den 1. juni 2026 eller efter nærmere aftale. Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: onsdag den 25. marts 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 7. april 2026 i dagtimer.

Ved yderligere oplysninger og evt. besøg i institutionen kan områdeler Inge Muusmann kontaktes på tlf. 27 90 82 87 eller mail imuu@sonderborg.dk
 


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk