Vi søger en medarbejder på fuld tid til vores Administrationsgruppe i Borgerservice. Gruppen er på 4 medarbejdere og opgaverne består af administration af borgeres økonomi, sociale frikort, kommunale begravelser og anvist bolig. Du vil sammen med 1 kollega få det primære ansvar for administration af førtidspensionisters økonomi og sociale frikort til førtidspensionister og du skal have viden nok om de andre områder i gruppen til, at du kan dække ind under ferie og sygdom.
Du kommer til at få daglig kontakt til borgere og samarbejdspartnere og du skal et godt blik for socialfaglige problemstillinger og evnerne til at etablere et godt samarbejde.
Udover det vi kalder ”baglandsopgaver”, som er det overover beskrevne, så skal du også have frontekspeditioner ca. 10 timer ugl. Her skal du hjælpe borgere med at få udstedt pas, kørekort, MitID og andre lignende ekspeditioner.
I Borgerservice har vi åbent til klokken 18.00 to gange i ugen. Det betyder, at du skal forvente at have mindst én ugentlig arbejdsdag til kl.18.00, til gengæld lukker vi kl. 14 om fredagen.
Du skal være fleksibel i situationer, hvor vi har særlige opgaver. Det kan være, når de unge udenlandske studerende skal indrejse, når der er valg og op til sommersæsonen, hvor mange borgere skal have lavet pas. Vi har i forbindelse med særlige opgaver andre arbejdstider end normalt.
Dine opgaver vil bl.a. være:- Administrative opgaver primært relateret til administration af borgeres økonomi. Vi træffer afgørelser om tvangsadministration og samarbejder tæt med borger og samarbejdspartnere. Det kræver et særligt socialfagligt blik at håndtere disse opgaver
- Frontekspedition, hvor du skal hjælpe borgere med at få udstedt pas, kørekort, MitID og andre lignende ekspeditioner
- Frontekspeditioner i vores satellitter i Gråsten og Nordborg, hvor vi har åbent hver torsdag
- Telefonekspeditioner – vi har telefontid hver dag i hele vores åbningstid og vi har en målsætning om at ekspedere så mange borgere som muligt i telefonen, så de undgår at skulle møde fysisk frem
Vi forventer, at du:- Har relevant uddannelse, gerne administrativ med erfaring med social faglige problematikker og arbejdsopgaver
- Har evnerne og lysten til at samarbejde med de af kommunens førtidspensionister, der har behov for hjælp til at administrere deres økonomi
- Har evnerne og lysten til at samarbejde tæt med de andre aktører, der kan være omkring borgeren. Det kan fx være en støttekontaktperson, en myndighedsrådgiver, personale på et bosted oa.
- Har evnerne og modet til at træffe afgørelser om tvangsadministration jf. gældende lovgivning. Vi bruger Karnov og har adgang til AI-assistenten Kaila
- Har flair og forståelse for digitale løsninger, da en af vores kerneopgaver er at arbejde med digital inklusion
- Har erfaring med sagsbehandling inden for området eller at du som minimum finder området interessant og har lyst til at dygtiggøre dig
- Tager initiativ og kan se arbejdsopgaverne for dig
- Ønsker at arbejde teambaseret og kan bidrage til teamets samlede opgaveløsning og samarbejde
- Kan trives i en hverdag, hvor to dage ikke er ens
- Kan begå dig på engelsk og tysk
Vi lægger også vægt på at du: - Er god til at servicere den enkelte borger målrettet
- Er god til at kommunikere og omsætte det faglige sprog til hverdagssprog, så det bliver letforståeligt for borgerne
- Har erfaring med betjening af borgere
- Har lyst til at betjene alle typer af borgere, både dem med lettere og dem med svære problemstillinger
- Evner at tilegne dig ny viden og videreformidle til borgerne
Til gengæld får du: - Fagligt kompetente kolleger
- Fokus på videndeling og sparring
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- En uformel og rummelig omgangstone
- En ledelse, der arbejder for en åben kultur, hvor trivsel og effektiv opgaveløsning går hånd i hånd
Hvem er vi:I Borgerservice er vi 25 ansatte, fordelt i 3 forskellige grupper. Vi har Indgang og kontorer øverst i Borgen.
Afdelingen ledes ud fra principperne om, at vi alle er ansat til faglighed og samarbejde. Det tager vi alvorligt og vi har jævnligt stop-op dage, hvor samarbejde er på dagsorden og hvor vi ærligt og kærligt taler om de udfordringer vi møder i dagligdagen.
Vi arbejder med refleksiv praksis og vi øver os på at spørge før vi svarer.
Vil du vide mere: Du kan læse mere om Sønderborg Kommune på
www.sonderborgkommune.dk.
Hvis du vil vide mere om arbejdsopgaverne, så er du velkommen til at sende en mail med navn og telefonnummer til Jeanette Andersen, jnad@sonderborg.dk, så vil du blive ringet op.
Hvis du har spørgsmål, som ikke relaterer sig direkte til arbejdsopgaverne, så er du velkommen til at kontakte teamleder Lene Sloth, 27 90 50 87.
Ansøgningsfristen er mandag d. 23.3.2026
Samtaler afholdes fredag d. 27.3.2026
Løn og ansættelsesforhold:Løn og ansættelsesforhold i henhold til HK-overenskomst.
Stillingen er til besættelse den 1.4.2026 eller snarest herefter.
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk