Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Tandlæge med hjerte for børn og unge

Barselsvikariat i Tandplejen Sønderborg Kommune
Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, udvikling og gode relationer?
Og brænder du for at arbejde med børn, unge og måske socialtandplejepatienter?
Så er et barselsvikariat som tandlæge i Tandplejen Sønderborg Kommune måske noget for dig.

Om Tandplejen Sønderborg Kommune
Tandplejen består af 44 medarbejdere – tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og administrative funktioner.
Vi varetager tandpleje for omkring 16.500 børn og unge op til 22 år, og ca. 300 omsorgs- og socialtandplejepatienter.
Vi har tre moderne og velindrettede klinikker placeret i Sønderborg by, Gråsten og Nordborg.

Faglighed og udvikling
Vi prioriterer faglig udvikling højt – både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende. Du bliver en del af et miljø præget af:
· høj faglighed og nysgerrighed
· tæt kollegial sparring
· plads til specialinteresser
· lyst til videreuddannelse

Vi tilbyder ud over den normale fyldnings- og endodontibehandling fx stålkronebehandling, kirurgi, hypnose, behandling med ætsbroer og narkosebehandling.

Ortodonti – et tæt og velfungerende samarbejde
Tandreguleringen udføres af en privat specialtandlæge, som kommunen har en fast samarbejdsaftale med.
Det betyder for dig som tandlæge:
· let og smidig dialog om vurderinger og behandlingsbehov
· klare henvisningsgange
· ingen ortodontisk behandling i vores egen praksis, men tæt opfølgning og koordinering
· ro og overblik i patientforløbene
Det skaber gode rammer for både medarbejdere og børn.

Dine opgaver
· Undersøgelser, diagnostik og behandling af børn og unge
· Sundhedspædagogisk kommunikation med børn, unge og forældre
· Mulighed for mere komplekse behandlinger alt efter kompetencer
· Aktiv deltagelse i faglig sparring og udvikling

Vi forventer, at du
· er uddannet tandlæge
· har lyst til – eller erfaring med – at arbejde med børn og unge
· arbejder fagligt grundigt og patientsikkert
· skaber tryghed og møder børn og unge i øjenhøjde
· bidrager til et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab

Du får et solidt introduktionsforløb, og du tilknyttes en mentor, der følger dig i opstarten.

Ansættelsesvilkår
Barselsvikariat, 35 timer/uge eller mindre
Tiltrædelse: 1. maj 2026
Varighed: 1. maj 2026 – 1. april 2027.
Løn efter gældende overenskomst

Ansøgning
Ansøgning modtages kun elektronisk. Klik på ”Send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.
Ansøgningsfrist: søndag den 22. marts 2026.
Ansættelsessamtaler: fredag den 27. marts 2026.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Sønderborg Kommune har røgfri arbejdstid.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Overtandlæge Nanna Jürgensen, Tlf.: 21 73 36 61 eller mail: najr@sonderborg.dk


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk