Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

🌿 Sagsbehandler til §3 Natur

Vil du være med til at passe på vores natur?


Brænder du for natur, arter og feltarbejde – og vil du være en del af et lille, stærkt fagligt team?
Så kan du blive vores nye kollega i Natur og Vandmiljø!

Som vores nye sagsbehandler bliver du en del af naturteamet, en engageret gruppe, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og sætter pris på et godt grin i hverdagen. Dine opgaver vil primært ligge inden for naturbeskyttelsesloven med fokus på behandling af §3-sager, bilag IV arter, botanisk registrering, skovrejsning, naturpleje, invasive arter m.v.
Du skal kunne lide både faglighed og formidling – og du må gerne kunne navigere i juridisk skriftsprog, men vi hjælper dig gerne godt i gang.
Her er plads til både faglig nørderi, sparring og personlig udvikling – og du vil hurtigt få ansvar, hvis du har lyst til det. Mange opgaver kræver også samarbejde på tværs af afdelingerne, så du kommer ikke til at kede dig!

Hvad vi tilbyder dig
Natur og Vandmiljø er en afdeling på 15 medarbejdere, som løser en lang række myndighedsopgaver inden for vand- og naturområdet, herunder naturbeskyttelse, vandløb og søer, grundvand, jordforurening og Grøn Trepart. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, med åbenhed, tillid, udvikling og godt humør i hverdagen - og forventer, at du er indstillet på at bidrage til det. Vi vægter faglig sparring højt og gør stor brug af hinandens individuelle kompetencer, samt støtter og hjælper hinanden.
 
  • En arbejdsplads med høj faglighed, hvor vi bruger hinanden aktivt
  • En alsidig hverdag med stor kontaktflade
  • En værdibaseret kultur med fokus på engagement, samarbejde og trivsel
  • Masser af mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med god stemning og nysgerrighed i hverdagen

Vi ønsker, at du…
  • Har en relevant naturfaglig uddannelse (biolog, agronom, landskabsforvalter, skov- og landskabsingeniør eller lignende)
  • Har interesse for botanik og plantesamfund og gerne et godt kendskab til padder, flagermus eller fugle
  • Kender naturbeskyttelsesloven §3, Natura 2000 og Habitatdirektivets bilag IV, samt den forvaltningspraksis, der er på området
  • Har administrativ erfaring, gerne fra en offentlig myndighed
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Er god til at samarbejde og formidle til både borgere og kolleger
  • Er struktureret og god til at planlægge din tid
  • Har kørekort

Om Sønderborg
Sønderborg Kommune er i rivende udvikling, både kommunalt og privat. Samtidig værner vi om vores fantastiske natur – og du kan få en central rolle i at beskytte den gennem bl.a. den Grønne Trepart og de daglige sagsbehandlinger.

Praktisk
 
  • Arbejdstid: 37 timer pr. uge med mulighed for fleks arbejde
  • Ansøgningsfrist: Søndag den 18. marts 2026. Sammen med ansøgningen ønsker vi oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, kopi af eksamensbeviser og evt. referencer/udtalelser sammen med din ansøgning
  • Samtaler: Afholdes 23. og 25. marts 2026
  • Tiltrædelse: Snarest muligt, senest 1. maj 2026
  • Løn: Efter gældende overenskomst mellem KL og den relevante fagforening
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Tina Callesen på tlf. 2790 5487 eller Birgitte Myrtue på tlf. 2790 5517.
Vi glæder os til at høre fra dig!


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk