Er du vores nye natteugle med sundhedsfaglige briller?Guderup Plejecenter er et af Sønderborg Kommunes specialtilbud til mennesker med moderat til svær demens.
Vi tilbyder en tryg og omsorgsfuld hverdag for vores beboere, og vi har et hus med meget aktivitet - også om natten.
Vi søger en vågen nattevagt med sundhedsfaglig uddannelse, der kan bidrage til at skabe en rolig og sikker nat for vores beboere.
Som nattevagt vil du være ansvarlig for at overvåge beboernes trivsel, håndtere eventuelle akutte situationer og samarbejde med det øvrige personale.
Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible.
Mulighed for at arbejde 7-7, med arbejde fra mandag i lige uger, til mandag i ulige uger.
Ansættelse pr. 01.04 eller hurtigst muligt.
Dine opgaver vil f.eks. være:· Observation af beboernes helbred og trivsel om natten.
· Håndtering af akutte situationer og tilkaldelse af hjælp ved behov.
· Dokumentation af natlige observationer og hændelser.
· Samarbejde med dag- og aftenvagter for at sikre kontinuitet i plejen.
Vi forventer, at du:· Har en sundhedsfaglig uddannelse (f.eks. Sygeplejerske, pædagog, social- og sundhedsassistent).
· Har erfaring med demenspleje eller lyst til at lære det.
· Er ansvarsbevidst, empatisk og god til at arbejde selvstændigt.
· Kan bevare roen i pressede situationer.
Vi tilbyder:· En spændende og meningsfuld arbejdsplads med fokus på beboernes trivsel
· Gode kolleger og et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper
· Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
· Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Ansøgning: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Kathrine Lind på telefon 27904488, hverdage mellem kl. 8 og 15.
Ansøgningsfrist er den 06.03, men vi holder løbende samtaler, og opslaget tages ned når rette kandidat er ansat.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk