Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Bibliotekar/journalist til området Arrangementer & Aktiviteter

Biblioteket Sønderborg søger en engageret medarbejder med en uddannelsesmæssig baggrund som bibliotekar eller journalist. Du brænder for arrangementer, formidling samt det daglige møde med borgerne på biblioteket og ude af huset.

Dine største styrker ligger i arbejdet med arrangementer og formidling. Du arbejder projektorienteret fra idéudvikling og planlægning til afvikling og opfølgning og trives i rollen som bindeled mellem kolleger, oplægsholdere og publikum.  Det er en fordel, hvis du har erfaring med bibliotekernes dagligdag, da stillingen forudsætter, at idéer hurtigt kan omsættes til konkrete aktiviteter i en travl hverdag.

Du har ansvar for at afvikle arrangementer og bidrager aktivt til at udvikle nye formater og indhold. Kendskab til bibliotekets eksisterende arrangementstyper, målgrupper og samarbejdspartnere vil være en fordel i arbejdet med at videreudvikle indhold og formater.

Du bidrager til den daglige afvikling af PR-opgaver, og du holder dig derfor ikke tilbage med nye dimensioner og idéer til, hvordan bibliotekets aktiviteter og arrangementer formidles til borgerne – herunder gennem pressearbejde, programtekster og øvrig kommunikation på forskellige digitale platforme.
Du har en stærk skriftlig profil og erfaring med at skrive fondsansøgninger og engagerende tekster. Derudover har du praktisk erfaring med pressearbejde og evt. en journalistisk baggrund som interviewer, som du kan bringe i spil både i PR-arbejdet og i udviklingen af bibliotekets voksenarrangementer.

Stillingen omfatter også den daglige drift i biblioteket og den direkte borgerkontakt. Der skal påregnes 3-4 udlånsvagter om ugen, samt vagt hver 4. lørdag. Du lægger vægt på god service, professionel vejledning og et imødekommende biblioteksmiljø og ser mødet med brugerne som en central del af bibliotekets virke.

Vi forventer, at du trives i samarbejde med kolleger og ser både driftsopgaver og udviklingsopgaver som naturlige dele af arbejdet. Du holder af at arbejde på biblioteket og motiveres af at bidrage til bibliotekets rolle som et levende og relevant mødested for borgerne. Du har desuden den nødvendige forståelse af bibliotekets kerneopgave som en demokratisk arena, der kan udfoldes i mange dimensioner.

Vi tilbyder en alsidig stilling i et stærkt fagligt og engageret miljø med mulighed for at præge både bibliotekets arrangementer og dets eksterne profil. Stilligen er på fuld tid (37 t/u) med start 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist tirsdag den 27. januar 2026 kl. 8.00. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 3. februar 2026.
Uddannelsesbevis samt dokumentation for relevant erhvervserfaring skal vedhæftes ansøgningen.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Stadsbibliotekar Carsten Dalgas cnic@sonderborg.dk
 


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk