Gå til sidens indhold

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune

Pædagog til Vindsuset – 37 timer med start 1 marts 2026.

Vil du være med til at skabe trygge, udviklende og legende læringsmiljøer for børn i naturskønne omgivelser?
Så er du måske vores nye kollega i Vindsuset!

Om Vindsuset
Vi er en integreret institution med plads til 40 børnehavebørn og 18 vuggestuebørn, beliggende på Ravnsbjergvej 12, 6300 Gråsten. Vindsuset er en del af Dagtilbudsområde Jylland. Vi bor midt i naturen – med skoven som nærmeste nabo – og naturen er en vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Hos os er leg, fællesskab og medinddragelse centrale værdier, og vi arbejder ud fra de styrkede pædagogiske læreplaner for at skabe et miljø, hvor børn trives, lærer og udvikler sig.

Vores pædagogiske grundlag
  • Alle børn skal have en god dag i et trygt og udviklende miljø.
  • Vi skaber en kultur, hvor børnene har indflydelse på eget liv og oplever at være en del af et positivt fællesskab.
  • Legen er grundlæggende for trivsel, læring og dannelse – og læring sker hele dagen i pædagogiske læringsmiljøer.

Vi søger en pædagog, der:
  • Er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med børn i alderen 0-6 år.
  • Kan arbejde selvstændigt og indgå i et tæt samarbejde med engagerede kollegaer.
  • Har overordnet ansvar for en børnegruppe på en stue og kan skabe struktur og tryghed.
  • Ser det enkelte barn, dets behov og handler ud fra en anerkendende tilgang.
  • Bidrager aktivt til udviklingen af vores pædagogik med udgangspunkt i de styrkede læreplaner.
  • Er åben og ærlig i dialogen med kollegaer og forældre.
  • Tager ansvar for den daglige kontakt som kontaktperson for familien.
  • Kan udarbejde skriftlige pædagogiske beskrivelser og dokumentation.
  • Bringer egne kompetencer og idéer i spil – vi værdsætter initiativ og faglig nysgerrighed.

Vi bruger IT-systemer som Hjernen og Hjertet, TOPI, Aula og Acadre, det vil være en fordel at kende dem, ellers oplæreres du i brugen.


Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab.
  • En hverdag med naturen som læringsrum og mulighed for at bruge udeliv aktivt i pædagogikken.
  • Fokus på faglig udvikling og sparring i et team, der arbejder med åbenhed og humor.
  • En institution, hvor børns trivsel og medinddragelse er i centrum.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Chalotte Carlson på tlf.: 27 90 41 49.

Ansøgningsfrist: søndag den 25. januar 2026
Samtaler: Forventes afholdt i uge 5.


 


Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. 
 
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. 
 
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
 
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. 
 
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. 

 

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk