Hørup Plejecenter søger en administrativ medarbejder med 34-37 timer/uge pr. 1. marts 2026 eller efter aftale. Er du positiv, god til tal, brænder du for at yde den bedste service, og har du lyst til at møde mange mennesker hver dag. Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!
Stillingen:En vigtig del af arbejdet er økonomiopgaver såsom bogføring, budgetopfølgning og regnskab, samt indberetning af løn og barsel. Der er månedlige økonomiopfølgninger med centerleder, konsulent fra kommunens økonomiafdeling og plejecenterchefen.
Ud over økonomiopgaverne består hverdagen af personaleadministrative opgaver, herunder styring af administrative forhold ved ansættelser via Talent Recruiter, oprettelse af medarbejdere i KMD, klargøring af computeradgange og ID-kort for nyansatte. Du varetager administrative opgaver i forbindelse med beboeres ind- og udflytning på plejecenteret og står for telefonpasning, vedligehold af oversigter og procedurer, bestilling af arbejdstøj og kontorartikler og øvrige forekommende kontoropgaver.
Derudover er det naturligt, at du kan se dig selv deltage i arbejdet omkring vores elever, herunder opfølgning og udarbejdelse af opfølgningsskemaer samt de deraf afledte administrative opgaver.
Hvad ønsker vi?Vi søger en loyal medarbejder med stort overblik og sans for struktur. En, der kan agere i en travl hverdag og håndtere og prioritere de forstyrrelser, som dagligt kommer i form af telefoner og personlige henvendelser.
Vi prioriterer at få en medarbejder med kompetencer og erfaring indenfor budget og regnskab i en driftsenhed samt erfaring med IT-systemer – gerne med KMD Opus, Acadre og Excel.
Stillingen indebærer en stor kontaktflade til beboere og pårørende, ledelse, ansatte, elever og samarbejdspartnere, så du skal være imødekommende, kunne kommunikere anerkendende, have et stort servicegen og kunne arbejde med stor selvstændighed. Du sidder alene på det første kontor, man møder på plejecenteret, så du vil være vores ansigt udadtil. Der er kolleger i lignende stillinger på kommunens øvrige plejecentre, hvor du vil kunne samarbejde og erfaringsudveksle.
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde:Hørup Plejecenter har 53 beboere på plejecentret og desuden 24 ældreboliger og daghjem tilknyttet.
Vi arbejder med udgangspunkt i beboernes levede liv og ønsker at opfylde deres ønsker og drømme. Vi inddrager pårørende, frivillige og naboer og arbejder med værdierne dialog, anerkendelse, samarbejde og engagement for at gøre plejecentret det bedste sted at bo og at arbejde.
Vi tilbyder en stilling med mange forskelligartede opgaver og indflydelse på egne arbejdsopgaver. Derudover et arbejde med mange engagerede interne og eksterne samarbejdspartnere.
Løn & Ansættelsesvilkår:Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund. Du refererer direkte til centerlederen.
Arbejdstid skal dække 8.00-15.00, resterende tid tilrettelægges sammen med dig. Arbejdsstedet er Hørup Bygade 44, 6470 Sydals.
Ansøg stillingen:Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag. Ansøgningsfristen er den 16. januar 2026.
Har du spørgsmål, så kontakt:Plejecenterleder Ulla Pedersen, tlf. 27 90 55 29, ulpd@sonderborg.dk
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk