IKT-tekniker til Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK)Vil du være en del af den kommunale enhed Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK) i Sønderborg Kommune, hvor borgerne, faglig stolthed, samarbejde, arbejdsglæde og udvikling er i centrum?
Vi søger pr. 1. januar 2026 en IKT-tekniker til en fast stilling 30 timer ugentligt, hvoraf 12 timer om ugen vil være som personlig assistent for en blind medarbejder.
CHK-teamet, som er et fagligt stærkt team på kommunikationsområdet med høj grad af tværfagligt samarbejde med andre fagpersoner og enheder, varetager opgaver indenfor tale-, høre-, syns- og IKT-området samt voksen specialundervisning. Teamet består af 16 medarbejdere, audiologopæder, synskonsulenter, IKT-konsulenter, administrative medarbejdere, samt høre- og IKT teknikere, der varetager specialundervisning for voksne og hjælpemiddelformidling i forhold til særlige informationstekniske hjælpemidler. Ydelserne skal vurderes og leveres efter servicelovens § 112 og § 113.
Vi søger en kollega, der har interesse for både tekniske løsninger til borgere med funktionsnedsættelser og den tilhørende sagsbehandling, samt at sikre stabil drift og høj brugertilfredshed.
Om jobbetSom IKT-tekniker vil du i samarbejde med IKT-konsulenterne få ansvaret for opgaver omkring:
- installation og konfiguration af operativsystemer og standardsoftware på bevilligede computere til borgere
- opsætning og tilpasning af kompenserende software (f.eks. skærmlæsere, skærmforstørrelsesprogrammer og øjenstyringscomputere)
- brugerundervisning og support – både fysisk og via fjernsupport
- samarbejde med interne og eksterne aktører, herunder konsulenter
- administrative opgaver.
Som personlig assistent kan opgaverne være:
- teknisk assistance ved brug af computer, mobil og andre digitale enheder
- opsætning og vedligeholdelse af kompenserende software (f.eks. skærmlæser, forstørrelsesprogrammer)
- hjælp til navigation i digitale systemer og dokumenter, Koordinering og dokumentation af tekniske løsninger
- praktisk støtte ved møder, opgaver og kommunikation.
Hovedarbejdsstedet bliver i den kommunale enhed med udekørende funktion og opgaveløsning hos borgere i Sønderborg Kommune.
Der er indgået samarbejdsaftale mellem de 4 sønderjyske kommuner i et fælles fagligt netværk og med samarbejde om opgaveløsning på de mest specielle ydelser.
Vi forventer, at du- er uddannet inden for IT eller IKT-branchen
- har kendskab til særlige IKT-hjælpemidler inden for tale-, ordblinde-, syns- og struktureringsområdet, herunder pc’er, tablets, telefoner, særlige programmer, apps og tilbehør
- har viden om borgere med komplekse og specifikke funktionsvanskeligheder
- kan arbejde selvstændigt, struktureret og har et godt overblik
- er innovativ og evner at implementere ny viden indenfor området
- har gode team- og samarbejdsevner og et godt humør
- har kørekort B.
Vi tilbyder et meningsfuldt job med stor variation, mulighed for faglig udvikling og et godt kollegialt fællesskab.
AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Flere oplysninger Har du spørgsmål til opgaverne og rollen, er du velkommen til at kontakte IKT-teknikker Jørgen Bonde på tlf. 88 72 59 58.
Har du spørgsmål til rammerne for ansættelse, kan du kontakte Afdelingsleder Johannes Berg Westergaard på tlf. 21 20 99 82.
Læs mere om Sønderborg Kommune www.sonderborgkommune.dk
Ansøgningsfrist mandag den 17. november 2025 kl. 12.00.
Udvælgelse af kandidater til samtale tirsdag den 18. november 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 19. november 2025 omkring middag.
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag.
Udover at sende din korte ansøgning og dit CV, ser vi gerne, at du vedhæfter en kort video på 2 minutter, hvori du fortæller hvilket aftryk du vil sætte og forskel du vil gøre i relation til de beskrevne opgaver i stillingsopslaget.
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk